Mansory har tunet Ferrari Portofino så den kan følge med sin superbil søster
Den kontroversiel tuner, Mansory, har virkelig holdt sig beskæftiget de seneste måneder med masser af tuning projekter. Denne Ferrari Portofino er deres tredje skræddersyede Ferrari i år efter vilde makeovers givet til F8 Tributo og 812 GTS. Den tyske aftermarket tuner er især stolt af den udtrækkelige hardtop, som nu udelukkende er lavet af støbt kulfiber.
Læs også: Ny Mansory F8XX ser yderst giftig ud
De mange nye bodykit dele er lavet af det samme lette materiale, og man kan se disse opgraderinger lige meget hvor på bilen man kigger. Splitteren og luftudtagene på motorhjelmen er lavet i støbt kulfiber, ligesom sideskørterne og de nye sidespejle. Selv A-søjlerne og dørhåndtagene følger dette tema, som fortsætter bagpå med den lille spoiler og den mere aggresive diffuser.
Som afrunding på de udevendige ændringer har den modificerede Ferrari Portofino fået monteret et sæt af Mansory´s alufælge i nyt design. En lækker detalje er den gule kant der matcher resten af bilen. Fælgende måler 21- og 22-tommer på hhv. forhjul og baghjul.
Læs også: Mansory giver Ferrari 812 GTS vild overhaling
Mansory giver Ferrari interiør lækre detaljer
Portofino’ens interiør er badet i sort læder med masser af gule detaljer på udluftningsdysserne, måtterne og diverse knapper i dashboardet. Også syningerne i kabinen er gule med matchende Mansory-brandet gulvmåtter. De tre knapper i den lille midterkonsol er dog undtaget det gule tema da de er farvet efter det italienske flag “Tricolore”. Den sorte stejlende hingst der normalt pryder midten af rattet er udskiftet med Mansory´s eget logo.
Ferrari´s sportsvogn får superbils performance
Firmaet har også kælet lidt for den 3,9-liters dobbeltturbo V8-motor der gemmer sig under motorhjelmen. Da bilen rullede af productionslinjen i Maranello producerede den 591 hk og 760 Nm. Takket være en ny mapping af motorstyringen, samt et nyt udstødningssystem yder motoren ny 710 hk og 890 Nm. Til sammenligning har en standard F8 Tributo 710 hk og 770 Nm. Sprinten fra 0 til 100 km/t er nu ovre på 3 sekunder og tophastigheden er steget til 334 km/t.
[g-gallery gid=”141059″]