Der har været meget snak om udseendet på BMW´s seneste M2. Tuneren Alpha-N giver bilen en tiltrængt make-over.
Alpha-N Performance har afsløret to tunings-kit til BMW M2-coupé. M2 GT er den mere ekstreme variant med et markant karosserisæt, mens modellen Project “Silver” har et mere afdæmpet udseende.
Alpha-N M2 GT har et omfattende karosserisæt fremstillet i kulfiber. Herunder fås en stor bagvinge og en ekstra aggressiv indsats til diffuseren. Foran har tunerne monteret en læbespoiler, ventilationsåbninger på forskskærmen, en ny kølergrill og en ny motorhjelm med et ekstra stort luftudgang. Under motorhjelmen er der et motorcover i kulfiber. Bilen har Edelweiss-fælge i to konfigurationer. Der er 20-tommer fælge som standard, men Alpha-N tilbyder også et sæt hvor fælgende på bagakslen istedet er 21 tommer. M2 GT har Öhlins’ Road & Track coilovers med justerbare camber-plader. Lakeringen er et vink til den britiske Racing Green-farve fra E36 M3 GT-modellen, som BMW kun producerede 356 eksemplarer af tilbage i 1995.
M2 Project “Silver” hylder E46 M3 CSL-modellen fra 2003, hvilket du måske havde gættet grundet den karakteristiske udformningen af bagklappen med ducktail-spoiler. Hele panelet er lavet i kulfiber. BMW’en bærer Clubsport-versionens frontspoiler, et nyt indsats til kølergrillen, en motorhjelm med central luftudtag, ventilationsåbninger på forskærmen og en indsats til diffuseren. Under motorhjelmen er der et motorcover i kulfiber. Den mere afdæmpede Alpha-N BMW M2 har også Öhlins’ coilovers, men mangler de justerbare camber-plader. Den har ProLine-fælge i størrelserne der måler hhv 20 og 21 tommer på for- og bagaksel.
Alpha-N nævner ikke noget om opgraderinger af bilens drivlinj. Anden generation af M2 blev lanceret sidste oktober med BMW’s S58-motor. Den dobbeltturbo-ladede 3,0-liters R6-motor yder standard 453 hestekræfter og 550 Nm. Den seks-trins manuelle gearkasse er standard, men BMW tilbyder også deres otte-trins M Steptronic-gearkasse som ekstraudstyr.
BMW M2 coupé kan, som standard, nå 100 km/t på 4,3 sekunder med den manuelle gearkasse. Det falder til 4,1 sekunder, hvis der vælges automatgearkasse. Bilen har en begrænset topfart på 250 km/t, men det valgfrie M Driver’s Package kan øge det til 285 km/t.
[g-gallery gid=”147705″]