Det tyske tuningshus har gjort den firedørs AMG til en endnu mere voldsom vogn

Renntech har lanceret en ny tuningspakke til Mercedes-AMG GT63 4-door coupé. De kalder den RIIIX, og kombinerer aftermarket-specialistens højeste effekt-opgradering med en omfattende mængde af aerodynamiske dele.

Under hjelmen tager opgraderingerne effekten af den 4,0 liters bi-turbo V8-motor til 1.196 hestekræfter og et drejningsmoment på 1256 Nm, hvilket er væsentlig mere end standardbilens 681 hk og 980 Nm. Det er den højeste ydelse Renntech nogensinde har kunnet ekstrahere fra en motor. Pakken inkluderer helt nye Stage II high-performance turboladere, en remappet ECU, luftindtagssystem i kulfiber samt højtryk-brændstofpumper og andre mindre justeringer. Bilen ydeevne afhænger dog af typen brændstof, der benyttes. De 1.196 hk er kun tilgængelige ved brug af benzin med oktantal på over 100, mens oktantal på 93 sænker motorens output til 965 hk og 1243 Nm.

Renntech udskifter ikke Mercedes’ ni-trins automatgearkasse, men installerer dog deres egen TCU (Transmission Control Unit) og DCU (Drive Control Unit). GT63 kan, med sit firehjulstræk, sprinte op til de første 100 km/t på bare 2,5 sekunder. Holdes foden i gulvet rammes 160 km/t på kun 5,5 sekunder.

RIIIx-pakken indeholder også en aerodynamisk pakke med dele i kulfiber, som omfatter en front splitter, canards, todelte sideskørter samt en diffusor og justerbar bagvinge. GT63 bærer RIIIx-logoer og er udstyret med Renntech RPS 10.2 smedet aluminiumsfælge der måler 21 tommer og 22 tommer på hhv front- og bagakslen. De er monteret på Michelin Pilot Sport 4S dæk.

Renntech

Det ville ikke være et fuldendt tuningsprodukt uden et nyt udstødningssystem. Firmaet har designet et nyt system fremstillet i rustfrit stål der inkluderer downpipes med 200-cellers katalysatorer og mindre lyddæmpere. RIIIX-pakken er koster $94.980 (656.316 DKK), hvilket skal lægges til omkostningerne på en Mercedes AMG GT63 4-Door.

[g-gallery gid=”147539″]