Der er flere brancher, hvor snyd er en del af hverdagen. I eksempelvis cykelsport, hvor mange ryttere doper sig for at opnå en større udholdenhed og derved en bedre placering, eller i markedet for online casinoer, hvor nogle opretter falske sider for at lokke penge ud af intetanende brugere. Ser du på spilmarkedet, så findes der sider som bedrageri.com, hvor du kan undersøge, om den side, du vælger at bruge, er reel og uden snyd. Sådan er det dog ikke i motorsporten, for der findes ikke nogen måde, hvorpå snyd kan identificeres ved hjælp af en hjemmeside. Der udvikles hele tiden nye måder at bøje reglerne på, så det handler for myndighederne for antisnyd om at være vågne og altid på vagt. I denne artikel kigger vi nærmere på snyd og svindel i vores yndlingssport.

Små modifikationer – store fordele

I motorsport foregår snyd oftest på en sådan måde, at det er små modifikationer på bilerne, som er imod reglementet, men som kan være svære at opdage. Under Le Mans i 2017 blev danskeren David Heinemeier Hansson eksempelvis frataget sin podieplads, da man i en video kunne se, hvordan der var lavet et lille hul i karosseriet på bilen, som gav pitstop-crewet nogle fordele, de andre ikke havde.

Den slags ændringer på bilen er et klart brud på reglementet, som kan være svære at opdage, hvis det ikke bliver fanget på video eller i inspektionen af bilen. Der er nogle kriterier, som alle hold og biler underlægges, så de ikke kan drage fordel på nogle punkter, som andre altså ikke kan, men der findes talrige eksempler på snyd med modificeringer, hvor der er tilføjet ting til bilen, som ikke skulle være der – eller fjernet noget, som burde være der for at få en lettere bil. Hold, der tilføjer en ekstra bremse, vandkøling for en lettere bil, eller som i 1978 hvor Brabham tilføjede en ventilationsblæser bag på deres formel 1-bil, som de dog gik med til at fjerne efter at have vundet deres første løb med den. Nogle ændringer er dog knap så markante, da de kan ligge i elektronikken eller softwaren i bilens styrebokse. På denne måde kan man lave meget små ændringer, som giver en stor fordel, men som er ekstremt svære at opdage, hvis de slipper igennem de indledende test.

Mange måder at snyde på

Snyd og bedrageri foregår dog ikke kun på bilerne. Der findes også eksempler på, at der har foregået matchfixing eller biler, som bevidst kører galt eller i vejen for andre, så de kan stoppe modstandere på ulovlig vis. Den slags snyd er sværere at bevise, da man jo ofte ikke kan se forskel på, om styrtet er reelt eller om det er bevidst, medmindre man har hørt en tydelig ordre fra en teamleder på at gøre noget ulovligt, som jo også sjældent bliver gjort så åbenlyst, at andre kan opdage det.

Aftalte løb og anden form for matchfixing er heldigvis ikke så udbredt i motorsporten, men der findes dog stadig eksempler på, at det er sket. Den slags kan være svært at komme til livs, da det oftest involverer bestikkelse og en stor ring af medvirkende uden for banen, som holder det meget tæt ind til kroppen. Der cirkulerer enormt mange penge i den slags snyd, og det er ofte på et meget højt niveau, pengene cirkulerer. Derfor kommer det sjældent frem i lyset, når højtplacerede personer er med til at dække over, at det sker. Heldigvis er det dog ikke så udbredt i motorsporten, og der findes kun få eksempler på, at det er sket.

Motorsporten er under konstant udvikling, ligesom bilerne konstant opdateres. Derfor opdateres reglerne også hele tiden, så de følger med tiden og kan overholdes. Den konstante udvikling kan gøre det svært at fange synderne, da de hele tiden kan finde nye metoder til at holde det skjult. Det giver også mulighed for at bøje reglerne, så der findes huller i reglementet, der kan udnyttes, uden det får nogen konsekvenser for holdet, da det ikke kan dokumenteres som snyd.

Selvom udviklingen kan føre til snyd og regelbrud, så er det også en god ting for sporten, at den udvikler sig så hurtigt. Det giver konstant nye inputs til sporten, som giver den fornyet liv og spænding, så det er på ingen måde noget, der skal bremses. Reglerne skal bare også kunne følge med i det konstante kapløb med udviklingen.