Galleri: Sæsonstart 2019 i København

Vi tog til et af årets største biltræf i København, da der var lagt op til sæsonstart for 2019

Atter engang var der lagt op til et brag af en sæsonstart, da man i København havde arrangeret et af de største biltræf i sæsonen for 2019.

Traditionen tro, skulle pladsen i Ishøj bruges. Men kommunen havde på forhånd valgt at dæmme op for de mange deltagere, ved at placere betonklodser rundt om hele pladsen. Derfor blev hele arrangementet flyttet til Helgeshøj Allé i Høje Taastrup, hvor flere tusinde mennesker og biler var samlet.

LÆS OGSÅ: Flere mister kørekort efter weekendens store biltræf

Lidt for enhver smag

Der var biler for enhver smag. Alt fra tyske ombyggede biler, til nye dyre luksus leasingbiler, performance biler og selvfølgelig de helt almindelige biler.

Derudover var der biler fra andre dele af landet, og ikke mindst en stor gruppe af meget ombyggede biler og specialbiler fra Sverige, som havde taget turen hertil.

Politiet: Derfor lukkede vi biltræffet ned

Politiet var selvfølgelig også med på sidelinjen hele aftenen, og de havde varslet at de ville møde talstærkt op. Og dét gjorde de også.

Efter noget tid på Helgeshøj Allé i Høje Taastrup, begyndte politiet pludselig at beordre de mange deltagere til at forlade pladsen. På Facebook kunne man læse, at der var begyndt at blive delt bøder ud på mellem 3.000-5.000 kroner, hvis ikke man forlod pladsen inden for 15 minutter, samtidig med at man fra arrangørens side påstod, at deltagerne blot kunne blive holdende, fordi at det ikke var ulovligt at opholde sig på pladsen.

Men politiet var af en anden overbevisning, og derfor tog vi en snak med dem for at få fakta på bordet, i stedet for rygter.

Lavede lort mellem bygningerne

Indsatslederen på stedet, som havde det overordnede ansvar for patruljerne og indsatsen fortalte, at han ikke kunne bekræfte at der var givet bøder på mellem 3.000-5.000 kroner, blot for at opholde sig på pladsen. Dog kunne han tilføje, at hvis man kørte og lavede hjulspin, ikke fulgte anvisningerne, lavede unødigt meget støj eller havde mange fejl og mangler på sin bil, så kunne der skrives bøder derefter.

Ergo måtte dette skriveri på Facebook, være et rygte uden hold.

Men Politiet havde også fået besked fra grundejeren om, at man ikke ønskede træffet på sin parkeringsplads længere, og at deltagerne samtidig var begyndt at lave afføring mellem husene (hvor der sad medarbejdere og arbejdede på den anden side af vinduerne) samt tisse op af bygningerne, i stedet for at gå den lille tur over til Mc Donalds eller Ikea, på den anden side af vejen. Og dét var årsagen til, at træffet skulle lukkes.

Vi måtte meget gerne citere indsatslederen for netop dét, og han fortalte også at de selv på ingen måde har noget imod biltræf og fede biler – de elsker at kigge på fede biler, og synes det er super fedt det der bliver arrangeret, og måden det gøres på. Men når deltagerne begynder, citat: “at skide mellem bygningerne og pisse op af murene”, så er de nødt til at lukke biltræffet ned, efter ordre fra grundejeren.

Hvad der ellers måtte florerer af rygter kan vi blot forholde os til, at détte var den officielle grund, fra Indsatslederen på stedet.

Super ærgerligt!

Træffet rykkede videre

Da de tusinder af biler skulle ud fra den samme parkeringsplads, og flere forsøgte at tilslutte sig løbende, gik trafikken traditionelt i stå.

Politiet havde placeret sig på flere lokationer, og lukket hele nærområdet af for nytilkommen trafik. På den måde fik man guidet trafikken væk Lidt hurtigere, end det måske ellers ville havde taget.

Men træffet rykkede blot videre. Og næste lokation, var den gigantiske parkeringsplads rundt om City 2 i København. Mens de mange biler havde forsøgt at flytte sig, var der kommet endnu flere til, og der var biler lige så langt øjet kunne række og uanset hvilken retning du kiggede hen.

Vejret var heldigvis godt denne aften, og derfor fortsatte det til ud på natten, før de sidste kørte hjem. En super fed start på sæsonen, som tegner til at blive fed, igen i år!

Se de mange billeder fra aftenen, i galleriet herunder:

Vis mere

ommentarer

    1. Hej Kasper,
      Tak for din kommentar!

      Det kan du sagtens! Oplys din email til os enten på Facebook, eller på info@pro-street, så sender vi så snart som muligt. 🙂

  1. Hej kan jeg få tilsendt det billede af min hawkeye sti spec D det er billede nummer 2 på forhånd tak 🙂

    1. Hej Claus,
      Tak for din kommentar!

      Det kan du ihvertfald! 🙂

      Hvis du lige skriver en besked enten på Facebook til os eller på mail, så kan vi sende billedet retur til dig 🙂
      Mail = Info@pro-street.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker