Biltest: BMW 316d

For tiden kan du lease en BMW 316d for under 4.000 kroner om måneden, men lever den op til de forventninger, man måtte have til en ægte BMW?

Den stereotype opfattelse af en BMW er som regel noget i retning af en stor, hurtig, sort bil, og det kan jo både være en fordel og en ulempe. Miljøaktivister uden den store forstand på biler vil uden videre klandre dig for at være et miljøsvin, hvis BMW-logoet pryder front og bagende af din bil – især hvis den så samtidig er sort.

Og sort er netop hvad den prøvekørte bil er. Den skulle altså i teorien være en ægte benzinsluger af en BMW. Havde det ikke lige været fordi testbilen hverken er stor eller hurtig. Og så kører den på papiret 22,2 kilometer på en liter diesel. Det må siges at være mere end hvad miljøaktivistens rustne Polo fra 1983 kan præstere.

Så bortset fra den sorte lakering og BMW-logoerne er der ikke meget “ægte BMW” over den testede 316d. I hvert fald ikke i traditionel forstand. Men mange vil vide, at den bayerske bilproducent i dag sælger nogle af de mest energieffektive biler på markedet. Mest imponerende er vel nok 320d EfficientDynamics, som er opgivet til 24,4 km/l, selvom den altså har 163 hk. Der kan 316d desværre ikke helt følge med; den må nøjes med 116 hk.

Det store spørgsmål, som testkørslen havde til formål at besvare, var således, hvorvidt man kan nøjes med den mindste 3-serie i programmet (sammen med 316i). Og ser man på 316d som et transportmiddel, som blot skal transportere én fra A til B, så er svaret naturligvis ja. 0-100 på 10,9 sekunder er som sådan helt fint, og det samme er de 260 NM, som den nedtonede 2-liters diesel leverer. I samarbejde med den sekstrins manuelle gearkasse er man sikret et fint kraftoverskud både ved landevejs- og motorvejskørsel. Derudover er der jo BMW’s famøse styretøj, og sammen med baghjulstrækket leverer det hvad der må siges at være nogle af de bedste køreegenskaber, der kan købes for relativt fornuftige penge.

Man er altså aldrig i tvivl om, at det er en BMW, man sidder bag rattet i. Og så alligevel – for når man træder på speederen bliver man ikke ligefrem kaster tilbage i sædet, for at sige det pænt. Som sagt er 316d’s ydelse helt nøgternt set tilstrækkelig, men man kan argumentere for, at en vejledende pris på 515.000 kroner er lidt rigeligt for 116 hk. Heldigvis kører BMW med en væsentligt lavere specialpris på 410.000 kroner, med dertil hørende komfortpakke. Det er dog stadig i overkanten. Især fordi alderen er begyndt at trykke visse steder, hvilket specielt kommer til udtryk når man sætter 3-serien op mod konkurrenterne Audi A4 og Mercedes-Benz C-Klasse.

Først og fremmest er komfortniveauet ikke helt oppe og ringe. En sportslig familiebil som BMW 3-serie må gerne have en lidt stram undervogn, som bidrager til de gode køreegenskaber, men den er til tider for stram. Konkurrenterne har bevist, at man godt både kan få komfort og dynamik i én pakke, og det må BMW så forsøge at stræbe efter, når en ny 3-serie forhåbentlig kommer på gaden i løbet af 2012. BMW har også en del at stræbe efter, når det kommer til de indendørs forhold. Er du vant til Audi-interiør, bliver du slemt deprimeret inde i en BMW 3-serie. Det er lidt som at sætte sig ind i en tidsmaskine og rejse tilbage til 1999 – det kan lidt imiteret metal hist og her ikke ændre ved. Men selve materialekvaliteten er som sådan fin nok, og støjniveauet er tilpas lavt.

3-seriens køreglade adfærd kan godt have en formildende effekt på ens bedømmelsesevner, for den er en fornøjelse at arbejde med ude på de små veje. Og man kan køre rundt med god samvittighed, det lave forbrug in mente. Men motoren i 316d er ikke helt en BMW værdig, og selvom den trækker meget jævnt udover omdrejningsspektret, er den en anelse for grov, især i tomgang, hvor den kan mærkes helt oppe i rattet, og hvor gearstangen decideret står og ryster. Så udover lidt ekstra motorkraft i den konkrete 316d-version mangler man overordnet set noget raffinement, og det knokler BMW forhåbentlig  på at få gjort noget ved, i udviklingen af en kommende afløser.