Under vores tur til Nürburgring, fik vi også fanget et par eksemplarer af 2012 versionen af BMW 3-serien

Næste version af BMW’s 3-serie, vil have en stor designdel fra den noget større 5-serie. Bilen forventes at blive hele 5.1 cm længere, hvilket vil give bagsædepassagererne mere benplads.

Under hjelmen kommer en 2.0-liters benziner med 184 hestekræfter, en version med 245 hestekræfter samt en 3.0-liters rækkesekser med op mod 320 hestekræfter og 450 Nm.

På dieselsiden kommer to udgaver. En 2.0-liters med fire cylindre og 143 hestekræfter og en med 184 hestekræfter. Derudover forventes det, at der kommer en hybrid variant, som er bygget på en 3.0-liters benzin turbomotor med en elektrisk motor der yder 54 hestekræfter.

Den næste BMW 3-serie forventes at blive introduceret engang i 2012.

Tidligere artikelOpel Corsa Nürburgring Edition indtager Ringen
Næste artikelSpyshots: 2012 Audi S8