Range Rover har netop lanceret deres nyeste SVO skud på stammen. Modellen hedder Range Rover Velar SV Autobiography Dynamic Edition, et utroligt langt navn, men vil i daglig tale højst sandsynligt blot blive refereret som Range Rover Velar (SVO).

For godt et år siden fik Velar prisen for bedste bildesign, så ikke nok med den er en fryd for øjet, vil den nu også med sin 5,0 liters V8 motor med kompressor være en fryd for både sind og forhåbentligt også ørerne.

Den motor giver Velaren en performance på 4,5 sekunder om at ramme 100 km/t, og en topfart på 247 km/t. Alt sammen godkendt for en SUV på den størrelse, der stadig rummer samme komfort kaliber.

Den er opgraderet med ny affjedring, optimerede bremser og mere sikkerhed, hvilket gør SV Autobiography Dynamic Edition får lidt performanceblod til at håndtere de mange hestekræfter. Dog skal du skynde dig, for denne eksklusive model vil kun være mulig at købe i et år.

Yderligere udstyr og ændringer på bilen er der dog også. De ydre har fået en overhaling, hvor det blandt andet er opdateret ny forkofanger med større luftindtag, ny kølergrill, nye sideskørter, fire afgangsrør på bagkofanger, ny karosserifarve mulighed samt nye og større aluminiumsfælge.

Den nye Velar SVAutobiography Dynamic Edition fås i seks eksteriørfarver: Firenze Red, Santorini Black, Corris Grey, Fuji White, Indus Silver og på specialbestilling Satin Byron Blue.

“Udviklingen af Range Rover Velar SVAutobiography Dynamic Edition er den type opgave, som Special Vehicle Operations er skabt til. Udfordringen her var at øge ydelsen uden at gå på kompromis med den ro og alsidighed og det raffinement, som er en integreret del af Range Rover Velar. Det har vi gjort, og samtidig har vi skabt en SUV, der på perfekt vis kombinerer praktisk anvendelighed overalt, dynamisk performance og afslappende komfort – den er i sandhed en SUV til enhver lejlighed.” Udtaler Michael van der Sande, Managing Director, Land Rover Special Vehicle Operations.

Prisen er endnu ukendt.