Allerede i slutningen af 2011 blev der spottet en helt ny model fra vores tyske venner hos BMW rundt omkring i Tyskland, hvor den så i maj blev set på Nurbürgring. En godt camoufleret bil, hvor man derfor havde svært ved at se de forskellige linjer og små detaljer, hvilket dog blev muligt via nogle koncept-billeder fra BMW themself, som udkom i starten af december.

Her ser man en grå, meget sporty bil med et sæt store fælge og en bagende, der siger spar-10. Egentlig viser billederne blot en coupeformet BMW 3-serie, men at kalde den for en 3-serie vil åbenbart være en skam. Derfor er den blevet annonceret som en BMW 4-serie coupe, og den ser på koncept-billederne ud til at være en lille, egentlig ment som stor, fræk bimmer, som fortjente at komme i en kategori for sig selv, selvom den egentlig er stort set lig den nyeste 3-serie, der er på markedet, F30’eren.

Udover coupe-versionen af den nye BMW 4-serie forventes også en cabriolet med stoftag modsat de forrige 3-serie cabriolet-modeller, hvor taget egentlig gik i ét med resten af bilen, da det var af metal.
BMW CONCEPT 4 SERIES COUPÉBare en lavere, længere, to-dørs 3-serie?
Nej, det er altså ikke bare en lavere, længere, og hvad man ellers kan finde på, to-dørs 3-serie.

4-serien vil blive en serie for sig selv, hvor der herunder nu vil stå både coupéer og cabrioletter. Den nye 4-serie coupe får sin helt egen bagende, som nu udstråler endnu mere aggressivitet, hvis man skal betro sig til koncept-billederne.

Det ses også på siden, da linjerne ikke er præcis magen til dem på 3-serien, samtidig med at der på 4-serien er blevet sat nogle luftindtag ind, hvilket også giver den et mere aggressivt look. Men korrekt, den har da visse ligheder med 3- og 6-serien.

Betror man sig igen til koncept-billederne vil man i hvert fald se en kæmpe lighed mellem interiøret på 3- og 4-serien. Alt at se på billederne ser det dog ud til, at 4-serien kan købes i nye farvevarianter rent interiørmæssigt. Nye sæder bliver det da vist også til, og så har man muligheden for alcantarahimmel ligeledes.

Rent motormæssigt følger den dog varianterne fra 3-serien. Man kan blandt andet regne med en turboladet firecylinderet 2.0-liters benzinmotor, som genererer 184 hestekræfter. En noget hurtigere motor er den sekscylinderede 3.0-liters, som finder vejen frem med hele 306 hestekræfter, hvilket giver den en accelerationstid fra 0 til 100 på lige omkring 5,5 sekunder.

Senere kan man dog også forvente en M4, men det er dog endnu uvidst, hvornår det sker. Først og fremmest skal den lige lanceres her i januar-måned, hvilket sker på Detroit Motor Show – som sagt lige efter nytår.

Produktionen er ligeledes sat til at skulle gå i gang lige inden sommer, så man må på nuværende tidspunkt også forvente, at både design og teknikken er på plads, og så kunne man måske sætte det som et nytårsfortsæt at skulle eje sådan en bil i 2013?