Ferrari´s langdistance cruiser får flere hestekræfter end 488 GTB
Som ethvert andet tuningsprogram har Novitec kælet for den 3.9-liters bi-turbo V8 i jagten på ekstra hestekrafter. Normalt yder motoren 591 hk og 760 Nm, men det er lykkedes Novitec at hæve tallene til hhv. 83 hk og 91 Nm. Resultatet er 674 hk og 851 Nm, der giver Ferrari´s billigste vogn en 0-100-tid på bare 3,2 sekunder og en topfart på 325 km/t.
Novitec har testet de nye komponenter i en vindtunnel for at være sikker på deres forbedring af bilens aerodynamiske effektivitet.
Den fulde pakke inkluderer splitter, skørter, diffuser, sidespejle samt diverse indsæt i motorhjelm og kofanger. Novitec udbydder også en længere række af alu-fælge i størrelserne 21- og 22 tommer med dæk fra Pirelli.
Hvis det ønskes, kan der tilvælges Novitec´s sportsaffjedring, der sænker bilen med 35mm. Resultatet er at fælgene passer perfekt i hjulkasserne. Kunder behøver ikke være bekymret for at skrabe undersiden af den dyre sportsvogn, da bilen også har et hæve-system, som gør det muligt at hæve fronten med 40mm.