Aston Martin DBS Superleggera er englændernes vildeste Super-GT

Vi har i, den seneste tid, gået og glædet os til at se, hvordan Aston Martin ville bringe DBS-navnet tilbage i deres model-lineup, hvilket de har gjort med ekstra wow-faktor. Den nye bil oser af hestekræfter og stil, hvilket er passende, da Aston Martin DBS Superleggera skal tage over for Vanquish S som Aston Martins ‘flagskibs-model’.

Bilen er baseret på en revideret version af den aluminiumsplatform, som oprindeligt blev brugt til DB11.
Super-GT´en vil gøre brug af dobbelt ønskebensaffjedring på fronten og multi-link affjedring på bagakslen. Ligesom DB11, vil DBS Superleggera have tre køreindstillinger, GT, Sport og Sport Plus.
Under motorhjelmen finder man en modificeret version af den 5,2-liters bi-turbo V12, der nu yder 715 hk og 900 Nm, hvoraf sidstnævnte er tilgængeligt fra 1,800 – til 5,000 o/m. For at optimere vægtfordelingen, samt bilens samlede tyngdepunkt, er motoren monteret så lavt og så langt tilbage som muligt.

De mange hestekræfter sendes til baghjulene via en ny 8-trins automatisk gearkasse fra ZF og et mekanisk LSD med TV (Tourqe Vectoring) for at optimere kraftlevering i svingene og under hård acceleration.Aston Martin oplyser, at DBS Superleggera leverer ydelse og respons som en superbil, kombineret med raffineringen og komforten af en klassisk GT-bil. Sprinten til 100 km/t er ovre på bare 3,4 sekunder, og holdes pedalen mod tæppet, viser speedometeret 160 km/t efter 6,4 sekunder. Topfarten er elektronisk begrænset til 340 km/t.

Som standard kommer bilen med et hav af læder og Alcantara i kabinen, dæktryksmonitorer og et infotainmentsystem med integreret navigationssystem og 360 graders parkeringsassistance. Det vil være muligt at vælge mellem to 21″-fælgedesign, som begge vil blive monteret på Pirelli-dæk specielt designet til DBS Superleggera.
Der vil, med meget stor sandsynlighed, være mulighed for at tilføje lidt ekstra til den allerede høje startpris (304995$), ved at sende bilen gennem Aston Martins Q-afdeling.

[nggallery id=850]