Den vanvittige sugemotor leverer 1000 hk og klarer 11.100 omdr./min
Selv om motoren er en 6,5-liters V12, vejer den kun 206 kg. Motoren i den første generation af Lamborhini Aventador vejede, til sammenligning, 234 kg. Selv med den endeløse krig mod kiloene har Aston Martin og Cosworth formået at ekstrudere 1000 hk ved 10500 omdr./min og 740 Nm ved 7000 omdr./min. Motoren kan faktisk rotere hele 11100 omdr./min, og den har en specifik ydelse på 153,8 hk/L.
Momentet på 740 Nm kan virke relativt lavt når man sammenligner med antallet af hestekræfter, men tilføjelsen af et hybridsystem, skal nok hæve momentet betydeligt. Aston Martin holder dog stadig kortene tæt til kroppen mht specifikationer omkring systemet, hvilket med stor sandsynlighed, skyldes at det stadigvæk er under udvikling.
Med den vandvittige ydelse og omdrejningskapabilitet, kommer der, som forventet, et par negative bivirkninger. Et af dem er vedligeholdelse. Cosworth Managing Director, Bruce Wood, har udtalt at firmaet forventer at de interne komponenter vil være slidt ned efter bare 100.000 km, hvilket vil resultere i en genopbygning af motoren.
Det kunne dog være værre, for Mercedes’ fremtidige hyper-hybrid vil kun holde 50.000 km før den turboladet 1,6-liters V6 skal genbygges.
[nggallery id=990]