Aston Martin V12 Speedster

300 km/t uden forrude!

Aston Martin har over årene bygget nogle fantastiske special-biler. I luksussegmentet kan blandt andet nævnes den elegante Lagonda Taraf. I den anden ende af skalaen sidder Vulcan som den hardcore baneracer. Nu er tiden så kommet til at introducere det bristiske firmas idé om hvordan en moderne speedster skal være.

Modellen hedder, meget passende, V12 Speedster og er udviklet af firmaets Q-afdeling, der håndterer de mere eksklusive projekter. Bilen er resultatet af en 12 måneders udviklingsproces og et mix af det bedste af dele fra modellerne DBS Supperleggera og Vantage.

Stylingen, et vigtigt punkt for enhver speedster-model, kombinerer elementer fra klassiske Aston Martin modeller som DB3S fra 1953 og 1959 DBR1. Mere moderne modeller, som konceptbilen CC100 Speedster fra 2013, har også lagt inspiration til designet.

Får at holde vægten så lav som muligt er næsten alle paneler fremstillet i kulfiber. I kabinen er fører og passager separeret af hvad Aston Martin refererer til som “rygsøjlen”. Interiøret er smukt og ligner noget der kunne være udstillet som moderne kunst (det kunne hele bilen for den sags skyld).
Ud over den åbentlyse overflod af kulfiber, læder og aluminium, er der også blevet brugt 3D-printet gummi udvalgte stæder i interiøret. I stedet for et traditionelt handskerum er der monteret en lædertaske, som kan tages med, hvis bilen skal holde parkeret. Er det ikke nok opbevaringsplads, så er der et lille rum bygget ind i de to buler bag sæderne.

Motoren er den 5,2-liters dobbeltturbo V12, som også kan findes under motorhjelmen af DB11 og DBS Superleggera. 700 hk og 753 Nm bliver sendt til baghjulene gennem en otte-trins automatgearkasse fra ZF, samt et spærredifferentiale. V12 Speedster vil klare sprinten fra 0 til 100 km/t på 3,5 sekunder og topper ved 300 km/t. Uden forrude kommer det helt sikkert til at kunne mærkes.

Aston Martin tager allerede mod bestilling. Produktionen vil blive begrænset til bare 88 biler til en startpris på $950000. De første biler vil blive leveret i starten af 2021.

Kilde
Aston Martin
Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!