Motorolier til personbiler

####

Motorolie til biler, er et tykt smørremiddel som anvendes til at smøre og vedligeholde de bevægelige dele som findes i bilens maskinrum (motorrummet). Smøremidlerne nedsætter desuden sandsynligheden for, at motoren hurtigt bliver slidt og går i stykker. Dertil fjerner det snavs, som måtte sætte sig flere steder på de bevægelige dele.

Typer af motorolier

Når det kommer til valg af motorolier, findes der mange forskellige former for olier. Det er vigtigt at du vælger den korrekte olie til lige netop din bil, hvor du typisk finder informationen om den korrekte variant, i bilens manual. Du kan dog også bruge forskellige hjemmesider som sælger reservedele, og indtaste din nummerplade, for så at finde den korrekte motorolie. Vær dog opmærksom på, at flere websites ikke angiver den 100% anbefalede olie, men ofte nogle alternativer, som dog også godt kan bruges.

Der findes tre forskellige typer af olier. Motorolie til sommeren eller varme klimaområder, vinter motorolier til koldere steder i verden og helårsolier.

Ifølge SAE J300 klassifikationen, kan smørremidlets navn indeholde ét eller to numre. Det første nummer angiver oliens minimums drifttemperatur mens det andet tal står for oliens viskositet ved høje temperaturer. Jo højere tal, jo tykkere er olien.

Efter motortype

Motorolier kan også inddeles efter motortyper.

Hvis du f.eks har en bil med en benzinmotor, så vil klassifikationen af disse olier være markeret med bogstavet S.

Har du derimod en bil med en dieselmotor, så skal du kigge efter bogstavet C. Der findes dog også universalolier, som kan anvendes på både benzin- og dieselmotorer. Deres markering indeholder begge bogstaver.

Der findes dog også andre former for symboler, som findes ved andre biler. Det kan f.eks være at du har en bil fra 1980’erne, og så vil du opleve at der pludselig står SF på den motorolie, du skal anvende. Andre markeringer kan være ‘SG’, som stammer fra kommericielle køretøjer fra samme periode, mens ‘SH’ er til motorer, bygget efter 1994.

Har du en motor med turbolader som er bygget efter år 2000, så vil du møde ‘SL’ på din markering.

Olie-varianter

Motorolier fremstilles af flere forskellige typer produkter, og derfor findes der også forskellige former for kvaliteter.

Petroliums olier produceres f.eks af raffinerede råolier. Det betyder at de er billige, og har en tilbøjelighed til at fordampe og blive for tykke i koldt vejr. Hvis du benytter denne slags olier, kan du derfor risikere at der ophober sig slam og andet snask, hvis bilens motor bliver overhophedet.

Hvis du hellere vil gå efter et andet produkt, så findes der også semi-syntetiske olier. De produceres ved at tilføje additiver til petroliumsbasen i cirka en tredjedel af den samlede mængde. Disse olier er frostsikre, men de mister gradvist deres viskositet under kørslen med bilen. Det kan føre til at nedbrydningsprodukter inde i motoren aflejres.

Du kan også gå efter rene syntetiske olier. De er fremstillet af kulbrinte under en kemisk reaktion. Disse olier beskytter motoren mod korrosion og har en lang levetid. Derfor er prisen også ofte dyrere.

Slutteligt kan der vælges en brintraffineret olie, som fremstilles ved at modificere råolien på et molekylært niveau. Disse olier er tilgængelige til en lav pris, mens mister også hurtigt deres egenskaber og kan ikke modstå hurtige temperaturskift.

Råd om drift

En typisk motorolie har en levetid på omkring 10.000-15.000 kilometer ved normal kørsel. Har du et lidt mere barsk og hårdt kørselsmønster, kan du dog risikere at motorolien kun er effektiv i omkring 6.000-8.000 kilometer, og skal derfor skiftes oftere.

Hvis du slet ikke kører det antal kilometer på et år, anbefales det dog at skifte olie mindst en gang om året. Og en god huskeregel for motorolie er, at tjekke væskestanden på olien for omkring hver 1.000 km du kører, ved lige at hive oliepinden op i motorrummet og kontrollere.

Det er vigtigt at huske på, at når du skifter motorolie på din bil, at man ikke får blandet flere forskellige smøremidler sammen. Det kan give koks i maskineriet, hvis flere forskellige mærker og varianter ender i samme suppedas. Det er derfor vigtigt kun at bruge dén olie, som er anbefalet af bilfabrikanten.

Dertil må du aldrig overfylde din olie. Hæld kun på, så den ender på mellem minimum og maximum – som du lærte da du tog kørekort.

Årsager til tegn på forringelse af olien

Der findes forskellige tegn på, at der er opstået en forringelse af din motorolie. Det kan blandt andet ses ved;

  • Hvis du blander flere forskellige motorolier og kvaliteter sammen, kan det fører til at der dannes uopløselige aflejringer på motorens vægge. Du kan opdage om dette er i gang med at ske, ved at kontrollere oliepinden.
  • Nogle væsker mister deres egenskaber som et resultat af, at de har været udsat for både meget høje temperaturer og meget lave temperaturer, eller hvis der er frostvæske som er lækket ned i smøringssystemet. Dette kan du se, ved at der er en ændring i konsistensen eller emulgeringen når du tjekker oliepinden.
  • Oliens farve og konssistens kan ændres, som et resultat af et langvarigt brug.
  • Hvis du har meget tomgangskørsel, kan det have en negativ indvirkning på motoren og smørremidlets kvalitet. I disse tilfælde bør dine udskiftningsintervaller forkortes.

Sådan skifter du motorolien på din bil selv

Hvis du ønsker at skifte olien på din egen bil, kan du sagtens gøre det. Det kræver følgende:

  • Parkér køretøjet på en plan og vandret overflade, og sluk motoren. Lad bilen stå og køle ned i omkring 10 minutter eller mere.
  • Under bilen skal du nu skrue drænproppen af bundkaret.
  • Nu skal du tømme den gamle olie over i en beholder, som er klargjort til formålet.
  • Herefter skal du tage det gamle oliefilter og erstatte det med et nyt og rent filter. Et tilstoppet filter kan ikke arbejde effektivt for din motor.
  • Inden du monterer det nye filter, skal du fylde omkring 200 ml olie på bilen. Derudover skal du bruge lidt olie til at smørre filteres O-ring.
  • Herefter skal du hælde den nye olie på. Men ikke det hele – fyld først omkring 80% af olien på bilen, af den olie som bilfabrikanten anbefaler. Hæld dernæst resten i gradvist, og tjek hele tiden niveauet med oliepinden, som gerne skulle ende på mellem minimum og maximum.
  • Tjek om alle dine forseglinger og pakninger omkring oliedækslet. Hvis der er revner eller andet på dem, så bør du udskifte dem så de ikke lækker.

Guiden er udarbejdet med kilde fra Autodoc.dk

[g-gallery gid=”139358″]