Ny Porsche 911 Turbo S Coupé får over 600 hestekræfter

Den kraftigste Turbo til dato

Får over 600 hestekræfter

Den nye Porsche 911 Turbo S Coupé er landet! Det bliver den kraftigste 911 Turbo til dato, og har endelig fået sin debut ved et event afholdt af eks-F1 racerkører og Porsche Brand ambassadør Mark Webber.

Til forskel fra den nu udgående generation, er den nye 911 Turbo S Coupé en stor forandring. Bilen er kraftigere end tidligere, og byder på mere køredynamik og komfort end tidligere.

Med 650 hestekræfter under hjelmen, kommer den nye 911 Turbo S både som cabriolet og coupé, og alle kræfterne kommer fra en 3,8-liters boxermotor med to VTG-turboladere. Det gør, at den nye 911 yder hele 70 hestekræfter mere, end den udgående version.

Momentet i modellen rammer nu hele 800 Nm (50 Nm mere end tidligere), og med den lyn hurtige PDK-dobbeltkoblingsgearkasse på hele 8-trin, rammer bilen 100 km/t på blot 2,7 sekunder! Topfarten sættes ind ved 330 km/t.

Vokser igen i størrelse

Fra de helt tidlige modeller af Porsche 911, til de nuværende, er der sket masser af ting med størrelsen. Og den nye variant er endnu engang vokset. Det betyder at forakslen står 45 mm bredere end førhen, mens baghjulene er kommet 20 mm længere ud.

En af de nye ting på bilen, er den store hækspoiler. Den er bygget til at give endnu mere downforce, og giver derfor den nye 911 Turbo S mulighed for at smide alle kræfterne i vejen via 20″ 255/35 dæk foran og 21″ 315/30 dæk bagpå!

Og er du en af dem som går op i tiden det tager for bilen at ramme hele 200 km/t, jamen så kan du skære et helt sekund mere af, til forskel fra den tidligere model. Nu tager denne sprint nemlig 8,9 sekunder, og sker ved hjælp af bilens videreudviklede Porsche Traction Management firehjulstræk PTM.

Den nye Porsche 911 Turbo S Coupé kommer til Danmark med landespecifikt udstyr og priser, der starter fra 4.189.247 kroner inkl. moms. Vil du hellere have fat i den åbne Porsche 911 Turbo S Cabriolet, kan du få en tilsvarende vogn fra 4.456.225 kroner.

 

Kilde
Porsche Danmark
Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!