Aston Martins nye Super Tourer hiver enormt beløb hjem til AIDS Research fond

Mindre end 48 timer efter den officielle debut af Aston Martin DB12, solgte den Britiske bilproducent den privilegerede mulighed for at eje den allerførste kundebil. Dette blev gjort under en velgørenhedsauktion i Cannes, Frankrig. Verdens første ‘super-tourer’, som er hvad Aston Martin kalder deres seneste DB-model, blev solgt for 1,6 millioner USD (11.109.953 DKK). Hammeren faldt under et stjernefyldt arrangement til fordel for amfAR Gala Cannes 2023 til støtte af The Foundation for AIDS Research. Hollywood-stjernerne Eva Longoria og James Marsden førte køretøjet frem på scenen, mens berømtheder fra underholdnings-, kunst- og modeverdenen også deltog i begivenheden. Nogle af gæsterne inkluderede Queen Latifa, skuespillerne Rebel Wilson og Fan Bingbing samt modellerne Sara Sampaio, Bianca Balti, Heidi Klum, Stella Maxwell og Alessandra Ambrosio.

Arrangørernes forventning til den endelige prise på køretøjet har sandsynligvis været alt for konservative, da Aston Martin har udtalt at DB12´eren hentede et langt højere beløb hjem end de oprindelige estimerede. Alle indtægter vil gå til arbejdet med AIDS-forskningstiftelsen.

Aston Martin DB12 med signering fra F1 kører

Supersportbilen er ikke bare den første produktionsbil. Den vil også blive signeret af Aston Martin Formel 1 kørene Lance Stroll og Fernando Alonso som vil tilføre deres underskrifter på motordækslet. Andre særlige detaljer ved denne eksklusive DB12 inkluderer Q by Aston Martin detaljer, som et specielt logo på skærmene og brodering i nakkestøtterne. En speciel plade på den indvendige side af dørtrinnet vil vise køretøjets historie.

[g-gallery gid=”147452″]

“Aston Martin is thrilled to have supported the amfAR Gala Cannes. In addition to showcasing the generosity of amfAR attendees, the incredible amount raised through this charity auction highlights the excitement for the new DB12 and the unique ultra-luxury and high-performance aspects of this model that elevate it well beyond the current GT category,” udtaler Lawrence Stroll, bestyrelsesformand for Aston Martin.

Produktionen af Aston Martin DB12 er planlagt til at begynde i tredje kvartal i år. Der er endnu ingen prisoplysninger tilgængelige men dens forgænger DB11 havde en dansk startpris på 1,5 millioner kr. før afgifter. Vi regner med at startprisen på DB12 vil ligger nord for 1,75 millioner kr..

[g-gallery gid=”147436”]