Pro-Street.dk Relaunch Party i Kirstinehøj på Amager

Hvis du var til hurtige biler, stancede biler, drifting biler, gamle biler eller helt nye biler, jamen så var det Kirstinehøj du skulle have kigget forbi, da vi søndag den 15 september fyrede op for vores Relaunch Party i Kirstinehøj på Amager. Her havde vi samlet næsten en masse biler, både nye og gamle, hurtige som langsomme, til en udstilling med både rullefelt, salgsboder og DJ’s som leverede tonerne til stemningen på dagen.

Omkring 1.500-2.000 mennesker kiggede forbi dagen, mens mange sad derhjemme og kiggede med på de mange billeder og videoklip der løbende kom online på dagen. Derudover gæstede en række medier pladsen, som blandt andet vores venner fra Bilmesser og Anders fra Ekstra Bladet Biler. Vejrguderne var med os det meste af dagen, til trods for de enkelte gange hvor der gik hul på himlen, som gav lidt vand. Men vi og vores udstillere havde selvfølgelig sørget for, at der var steder man kunne gå i læ.

 

Masser af præmier

På selve dagen løb der en konkurrence, hvor de udvalgte biler dystede om at blive “Pladsens Fedeste Bil”.

Her kunne man vinde præmier af forskellige arter fra blandt andet Streetcup.dk, Michelin (som havde sponseret et sæt bildæk), Parrot (med trådløst headset til biler), Coolstuff.dk (med gavekort), Shinetech.dk (med klistermærker), Sex & Samfund (KunMedKondom), Vmax (Med abonnementer), Bil Magasinet (med abonnementer), Bilekspressen (med abonnementer), og ikke mindst Streetfire, som havde udlovet en plads til vinderbilen på deres bilmesse Scandinavian Motor Show 2013, som finder sted i Bella Center til efteråret.

 

Pro-Street.dk Relaunch Party 2013

Masser af udstillere

Vi havde også besøg af en række udstillere. Her var vores venner fra True Cousins med deres vanvittige el-projekter, vi havde besøg af en ægte drifting team, Team Torden, Amager Billand gæstede pladsen med en række fede performance biler som Audi RS6, Porsche 911 og et par frække Subaru BRZ modeller. Ligeledes havde Autobixen Amager en stand derude, med gode tilbud og en ret sej cykel, ombygget med et anlæg for ej at forglemme foliefirmaet RTT A/S, som kiggede forbi med deres nyindpakkede Audi R8 med blink på taget, samt en blå VW Polo BlueGT. Derudover kiggede Andersen & Martini Amager forbi med en række nye modeller fra Kia og Opel (Opel Adam og Kia Pro Ceed GT), mens Volkswagen Danmark havde udlånt os den nye VW Polo BlueGT.

Da konkurrencen blev afgjort sidst på dagen, fik en masse af de personer som havde stemt på pladsens biler, et par fribilletter med i hånden fra Mikael fra Streetfire. Her trak vi nemlig nogle tilfældige vindere af alle som havde stemt, så man ikke gik fuldstændig tomhændet derfra. Vinderne af de udstillede biler blev som følger:

Patrick Vinter Rasmussen med sin Skoda Octavia
Heidi Blum med sin Audi A3
Steffen Jerum Dolmer med sin BMW E30 Touring

Til slut vil vi gerne takke alle sponsorer, DJ’s, medhjælpere, teams, bilklubber, JH-Rullefelt, medier og alle som valgte at kigge forbi Kirstinehøj eller stemme med hjemme fra stuerne rundt om i landet for alle at bidrage til en fantastisk dag! Husk at du kan indsende dine billeder og videoklip til os på Info@Pro-Street.dk eller sende dem til os på vores Facebook fanside. Ligeledes kan du allerede nu se nogle af de mange gæsters billeder og videoklip, på vores event som du finder her.

[g-gallery gid=”136522″]