Den eftertragtede sportsversion af Audis A3-serie, RS3, er igen blevet spottet på Nurbürgring Nordschleife i Tyskland.

360 heste og fem cylindre
Stuttgart-baserede Audi er angiveligt ved at justere de sidste detaljer på den nye Audi RS3, der forventes at blive offentliggjort engang i slutningen af året. Under hjelmen vil den gøre brug af koncernens populære femcylindret turboladet 2,5-liters TFSI, som eftersigende får omkring 360 hestekræfter.

Det kommer fra Heinz Hollerweger, Quattro GmbH Managing Director, der ligeledes udtaler, at de på nuværende tidspunkt analyserer mulighederne for en variant med 400 hestekræfter.

På ovenstående video ses den kommende RS3 på Nordschleife i en sportback-version med fem døre, men Hollerweger har ligeledes udtalt, at en sedan-version med stor sandsynlighed også kommer på markedet. Her kan der blandt andet hentes inspiration fra Audi A3 Clubsport Quattro-koncepten, der debuterede i Worthersee i sommers.

Den nye Audi RS3 forventes at blive offentliggjort i slutningen af 2014.

Tidligere artikelSchmidt Revolution sætter sit præg på ny Mercedes C-Klasse
Næste artikelVIND: Adgang til mandeweekenden MANDIG