Porsche går ‘back to basic’ med Targa-udgaver
http://www.youtube.com/watch?v=FL7kLL-9tj0
Porsche har på NAIAS netop præsenteret deres seneste 911-model i en Targa-version, med to forskellige motorer, som nok godt kan kaldes for en blanding af en normal coupé- og cabriolet-version.
Forbedring sket siden 1965
Den nye Porsche 911 Targa 4/4S bringer os helt tilbage til 1965, hvor den første 911 blev lanceret i en såkaldt Targa-udgave. Det er simpelthen en normal coupé-version, men hvor det så er muligt at fjerne det stykke af taget, der er lige over sæderne, således man får en semi-cabriolet – eller det vi så kalder for en targa. Bagrudepartiet har man nemlig stadig, så en cabriolet er det i princippet ikke.
Taget kan ved et enkelt tryk på en knap foldes ned på 19 sekunder og gemmes bag sæderne, men det forudsætter dog, at bilen står stille. Hele spektret er fuldautomatisk og kræver som sagt kun et enkelt tryk på en knap, så det er nok den største forskel mellem den nye og 1965-udgaven af 911 Targa’en.
Den nye Porsche 911 Targa 4 vil under hjelmen få en sekscylinderet 3.4-liters motor med 350 hestekræfter, således den kører 0-100 km/t på bare 4,6 sekunder! Tophastigheden med den optionelle PDK-gearkasse lyder 280 km/t, hvorimod den er 282 km/t, hvis man vælger en manuel gearkasse.
Porsche 911 Targa 4S vil derimod få en sekscylinderet 3.8-liters motor med 400 hestekræfter, som bringer den fra 0-100 km/t på 4,2 sekunder og rammer 293 km/t med PDK-gearkassen. Ved hjælp af den manuelle gearkasse lyder topfarten i stedet 295 km/t.
Prisen lyder i USA på 550.000 danske kroner for 911 Targa 4, hvorimod den lidt kraftigere 911 Targa 4S koster 630.000 danske kroner. Der er bestemt god grund til at være en smule jaloux på de amerikanske bilpriser.
[nggallery id=656]




