Audi og Sony går nu sammen om at skabe den ultimative bilsimulator til Gran Turismo 5, bygget på en Audi R8 LMS i fuld størrelse.

Audi og Sony går nu sammen om, at lave hvad der hidtil nok er den vildeste bilsimulator til rigtig bilfans. Den bliver bygget til spillet Gran Turismo 5, og kommer til at have platform som en original Audi R8 LMS udgave i fuld størrelse, for at give dig den perfekte oplevelse af ægte køreglæde.
Ud over den udvendige platform der er en kopi af Audi R8 LMS, så er interiøret i bilen også en tro kopi. Her er blandt andet instrumentbord der fungerer og viser din hastighed samt et rat der understøtter alle de nødvendige funktioner fra din Playstation 3. Undervognen på simulatoren bliver en “pneumatic” undervogn, der gør det muligt for bilen at løfte sig hele 150 mm op i luften alt efter hvilket spil du spiller. Dertil kommer der et Dolby Surround Sound anlæg ind i bilen, så du får en ægte følelse af at være til stede.
Prisen for denne omgang er ukendt, men forvent ikke at det bliver billigt.




