Fans samler ind til pink Audi R8!

Et spørgsmål blev pludselig en realitet, og så var den hurtige Audi R8 blevet pink

YouTuberen ‘The Flyby Man’ har malet sin Audi R8 pink

Den danske YouTuber ‘The Flyby Man’, har lavet noget af et projekt på hans sportsvogn – den lynhurtige Audi R8. Bilen var kendt for sin grå lakering med en masse camo-stickers på, men efter en live-stream for noget tid siden blev det pludselig spurgt, om ikke bilen skulle være Pink – og tja. Hvorfor ikke? Og herefter blev projektet sat i gang.

Ideen kom under et live-stream med Mads S. Christensen, hvor der i snakken pludselig opstod spørgsmålet, om ikke bilen skulle være pink. Og uden alt for meget eftertanke blev tilbudet taget imod, og projektet gik igang.

En af primisserne for at lave den hurtige Audi R8 pink var, at der skulle samles penge ind til udgifterne. Det var ikke lige umiddelbart noget som der blev antaget var muligt, men det skulle vise sig at gå meget anderledes!

Fans samlede ind til projektet

Flere af ‘The Flyby Man’s fans begyndte herefter at støtte projektet, ved at donere dels gennem YouTube og dels gennem betalingsservicen PayPal. Deadline var sat til den 31/5, men den blev ændret til den 31/6 fordi der ikke helt var samlet penge nok ind. Der manglede omkring 3-4.000 kroner.

På endnu en live-stream, der endte med at være cirka fem timer lang, blev der samlet de sidste penge ind stille og roligt.

Senere begyndte masser af de såkaldte ‘Superfans’ at samle ind med større beløb for at nå målet, og pludselig var der en der gerne ville købe en tur i bilen, ved at donere 1.000 kroner. Og herefter gik det stærkt. Derfra var der nemlig flere andre personer, som også gerne ville købe ture i bilen og ikke længe efter, var alle pengene samlet ind. Der dukkede nemlig pludselig flere personer op, som tilbød ture i deres biler, fotoshoots mm. og donere alle de indsamlede penge til projektet.

Flere af turene blev afviklet med det samme så pengene kom ind, mens der også blev solgt camo-stickers fra bilens tidligere design for 200 kroner stykket. Og dem blev der også solgt masser af til de mange fans.

De sidste penge kom ind på Burger King

De sidste 700 kroner blev samlet ind på Burger King, da det hele ellers var gået lidt i stå. Det skete ved at brugeren ‘Fartblind’ gik ind og overtog en anden YouTuber’s livestream, kanalen ‘BF Lifestyle’, som tiltrak de sidste penge så projektet kom helt i mål.

Hele arbejdet med projektet blev udført hjemme i garagen og var “hemmeligt” mens det stod på. Og da bilen stod klar, skulle den afsløres på live-stream på YouTube.

Men inden at denne livestream gik i luften på YouTube, så kørte ‘The Flyby Man’ lige en tur rundt i København med bilen. Og under denne tur blev den spottet flere gange af de såkaldte ‘Carspotters’, og debatten gik herefter i gang omkring resultatet på diverse fora.

Problemer med malingen

Det er ikke kun selve bilen som er blevet pink – den hurtige Audi R8 har også fået skrigende grønne fælge. Og det gør den ekstra særlig i gadebilledet.

Men projektet med at male bilen gav lidt udfordringer, da den farve bilen oprindeligt skulle havde haft, ikke var til at få fat på. Så den pink-nuance er blevet lidt anderledes, end det oprindelige ønske.

Rundt om på bilen er der også sat stickers på, fra de forskellige personer som har hjulpet med projektet. Og du er ikke i tvivl om hvem der kører bilen når du ser den, for overalt på den står der ‘The Flyby Man’ med store stickers.

I galleriet herunder kan du se billeder af projektet, mens du i YouTube videoen i toppen, kan se med da bilen blev afsløret live på YouTube!

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!