Hvad er et filter?
Et filter til en bil, kan være mange ting. Derfor kan man ikke bare svare direkte på, hvad et filter er. Der findes nemlig mange forskellige former for filtre til din bil, alt efter hvilken del filteret skal hjælpe.
Derfor er det vigtigt at du på forhånd ved hvilket filter du skal kigge nærmere på, hvis du oplever fejl eller har brug for at udskifte en del.
Typer af filtre
Der findes nemlig som sagt masser af forskellige typer af filtre til din bil. Her i blandt kan vi nævne nogle af de mest gængse, som oliefilter, luftfilter, pollenfilter og blandt andet sportsluftfilter.
De forskellige typer af filtre har hver sin ”arbejdsopgave”, og som ordet antyder, så skal de filtrere forskellige ting fra.
Når det kommer til dit oliefilter, så er filterets hovedformål at sørge for at rense bilens motorolie. Olien skal nemlig være ren og uden små rester fra fremmede materialer som metal og støvrester. Uden et filter ville du have en smøring af motoren som ville være skadelig, og derved kunne ødelægge din bils motor.
Billede taget fra euautodele.dk
Kigger vi mere ind på bilens luftfilter, så har den til hovedopgave at rense luften for støv og snavs, som f.eks partikler og andre stoffer der frigives under forbrændingen af brændstoffet og derved lægger i luften omkring bilen. Et rent og effektivt luftfilter sørger for, at bilen har den mest optimale forbrænding af brændstoffet, og derved giver dig en god ydeevne og mindre belastning af bilens andre materialer. Et tilstoppet og snavset luftfilter, bør derfor udskiftes. Og det er en reservedel, som ikke koster ret meget.
Nu er det tid til at kigge mere på bilens ”interne luftfilter”, som også kaldes for Pollenfilter. Dette filter er med til at sørge for, at luften i din kabine er fri for partikler og andre skadelige stoffer. Om sommeren kan dit luftfilter også være med til at gøre det mere behageligt for personer med allergier, astma og for børn.
Sidst på vores lille liste, finder vi sportsluftfiltre. Disse filtre findes i en lang række af varianter og typer, og monteres i bilens motorrum. Efter en montering af dette filter, oplever mange en ”federe lyd” der er mere dyb og larmende, og sammen med et stort udstødningsrør kan gøre bilen til en rigtig ’brian racer’. Derfor ser du mest sportsluftfiltre monteret på biler, ejet af yngre mænd.
Sådan ved du om dit filter skal skiftes
Et oliefilter skal typisk skiftes på benzinmotorer, ved 10.000 kilometer og 15.000 kilometer på en dieselbil. Men antallet af kilometer er dog ikke den eneste faktor der spiller ind. På mange biler anbefales det nemlig, at udskifte oliefilteret en gang om året, men da det er forskelligt fra bil til bil, anbefales det at kigge på fabrikantens forskrifter.
Et snavset og beskidt luftfilter giver dig et højere brændstofforbrug, en dårligere ydeevne samt øget slid på bilens øvrige materialer. Derfor er det vigtigt at få udskiftet et defekt luftfilter, så din forbrænding af brændstoffet bliver så effektiv som muligt.
Bilens andet luftfilter, som vi kender som pollenfilteret, skal derimod rense luften i selve kabinen. Et tilstoppet luftfilter heraf kan betyde, at dit klimaanlæg ikke fungerer optimalt og at filteret gradvist fyldes med flere og flere partikler og stoffer udefra. Det anbefales at man udskifter sit pollenfilter en gang om året, og gerne i foråret da der hér udskilles størst vækst af bakterier, grundet den øget fugtighed i luften. Et tilstoppet pollenfilter kan også være med til, at give føreren af bilen et dårligere helbred. Luftkvaliteten forringes nemlig, og der kan opstå dårlig lugt og skimmel i klimaanlægget.
Hvilke filtre kan du selv skifte – og hvornår skal du på værksted?
Et oliefilter kan let skiftes af dig selv. Men det kan også gøres på et værksted, f.eks under inspektion af andre slidtagedele. Hvis du selv vil udskifte et oliefilter på din bil, kan det gøres i forbindelse med et olieservice hvor du får skiftet bilens olie. Filteret skrues af med en skruenøgle mod uret, mens det nye oliefilter sættes på og monteres ved at skrue med uret.
Er du ude efter at få udskiftet dit luftfilter, kan dette også gøres forholdsvis nemt. Det kræver blot at du får åbnet op for luftfilteret med en skruetrækker, tager det gamle stykke stof ud, tager luftfilteret ud og renser det indvendigt, eventuelt med en klud, indsætter et nyt stykke stof og får det hele lukket igen.
Kabines pollenfilter kan sidde forskellige steder. Derfor kan man ikke sige nøjagtig hvor det er placeret på netop Din bil. Men det ved din mekaniker, og ellers findes der en masse monteringsvejledninger, som du kan rådføre dig med. Skift af pollenfilter er på nogle biler ret enkelt, og gøres via en ”port” inde i kabinen, typisk placeret ved den foransiddende passagers fødder (under handskerummet). Her hives filteret blot ud efter at ”porten” er åbnet, og et nyt sættes i.
Er du ikke sikker på hvordan du fejlsøger og retter din bils forskellige komponenter, så kan du altid tage forbi et værksted og få det ordnet.
[g-gallery gid=”143973″]