Lamborghini´s nye hyperbil spiller på alle 12 cylindre

Få en lille forsmag på Lamborghini Squadra Corse´s vildeste projekt

Lamborghini Squadra Corse, firmaets motorsport-afdeling, har på det seneste vist en vilje til at udbrede deres horisont. Det har de gjort ved at tilbyde specieltbyggede Lamborghini modeller til kunder, som ikke rigtig finder de serieproducerede superbiler specielle nok. Som eksempel kan nævnes den Aventador-baserede SC18 Alston. Bilen blev bygget i kun et eksemplar til en yderst velhavende kunde tilbage i 2018.

Deres seneste projekt ser ud til at blive det mest interessante nogensinde. Det fantastiske soundtrack, der kan høres i den nye teaservideo, kommer fra den genkendelige 6,5 liters V12, som også findes i en Lamborghini Aventador. Lyden af 12 vrede cylindre er bare noget, der er blevet synonymt med den italienske bilproducent.
Effekten er hævet til 830 hk, hvilket er 60 hk mere end id en hardcore Aventador SVJ.  Modellen vil kun blive bygget i et begrænset antal eksemplar og vil kun kunne bruges på bane.

De 830 hk, i motorrummet, er fundet helt uden brug af turboer eller hybrid-systemer. Effekten er sågar højere end i Lamborghini Sián FKP 37, firmaets første hybrid, der med 819 hk er firmaets mest kraftfulde gadebil nogensinde.
Lamborghini Squadra Corse lover at selvom den nye bil er baseret på en eksisterende model, vil der være rigeligt med detaljer, der adskiller den fra firmaets gadebiler. En størrer spoiler, et luftindtag på taget og et mere aerodynamisk aggressivt eksteriør.

Chassiset består af en monocoque fremstillet i kulfiber og front-rammen er fremstillet af aluminium. Hele bilen er blevet designet efter de højeste sikkerhedsstandarder. Dertil kommer et innovativt selvlåsende differentiale, der hjælper når bilen skal presses til det yderste på diverse racerbaner.

Lamborghini har ikke frigivet informationer omkring bilens pris, men de 63 eksemplarer af Sián FKP 37 blev solgt til omkring 3,6 millioner USD stykket. Den officielle fremvisning af Lamborghini´s nyest tyr er blevet planlagt til den 12. september under Frankurt Motor Show. Firmaet har ikke offentliggjort bilens navn men vi forventer at det bliver offentliggjort tæt på lanceringsdagen.

Kilde
Lamborghini Automobili
Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!