fbpx

Værd at vide om tændrør

I denne artikel kan du blive klogere på, hvad tændrør gør for din bil, og hvorfor de er vigtige

Hvad er et tændrør?

Kort kan man sige, at tændrør er nogle af bilens mest essentielle dele. Uden tændrør, kan bilen ikke starte. (Benzinbiler). Til dieselbiler findes der gløderør.

Tændrør er derfor en af de vigtige dele i at bilen kan være funktionsdygtig ved opstart, og de findes som en lille enhed i motorrummet.

De sættes altid sammen af flere stk. og fungerer ved at lave en effektiv gnist i motorrummet, når bilen har haft tænding på og startes op. Tændrøret er typisk produceret i stål, og er forsynet med gevind, så det kan skrues ned i holderne i motorrummet.

Hvad bruges tændrør til?

Formålet med et tændrør er at antænde den komprimerede mængde af blandingen mellem luft og brændstof i hver af bilens cylindere, som findes i en benzindrevet forbrændingsmotor.

Antændingen sker ved at der opstår en gnist, når der sættes tænding på bilen og motoren skal startes. Gnisten fra antændingen sætter så derved en forbrænding i gang i bilens cylindere.

Typisk har de fleste benzinbiler samme antal tændrør, som bilen har antal cylindere. Men biler med mange hestekræfter og høj ydeevne, har kan godt have to tændrør pr. cylinder.

Hvilke typer af tændrør findes der

I gamle dage var de typiske tændrør produceret i kobber, men i dag laves de også i mere sjældne materialer som iridium og platin. Der kan være en forskel på de forskellige typer af tændrør, som afgør hvor lang en levetid og holdbarhed den har, før den skal udskiftes.

LÆS OGSÅ:
*FUNDET*: Misha savner sin Volkswagen Golf 1 Cabriolet på Amager

Men om det ene eller det andet tændrør er bedst til lige netop din bil, kan man ikke sige med sikkerhed. Det anbefales derfor altid, at kigge efter hvad bilfabrikanten foreskriver i instruktionsbogen, så man sikrer bedst muligt at vælge det korrekte tændrør. Det er derfor ikke altid bedst, at købe de dyreste tændrør.

I dag findes der tændrør i blandt andet følgende materialer: kobber/nikkel, iridium, enkelt platin, dobbelt platin samt sølv.

Sådan fejlfinder du et tændrør

Får man ikke startet bilen korrekt op, enten fordi man drejede nøglen for hurtigt eller hvis en komponent har fejl, så vil motoren slet ikke starte, eller der opleves en ujævn tomgang og en motor som kører ujævnt.

Fejl på tændrør kan give problemer i form af, at bilens motor laver mislyde, at bilen har problemer med optrækket, at den har færre hestekræfter samt at bilen har et større brændstof forbrug.

Ydermere giver et defekt tændrør øget slidtage på bilens andre dele, og er derfor vigtigt at få skiftet.

Sådan skifter du et tændrør

Hvis du selv vil i gang med at udskifte dine tændrør i bilens motorrum, er det ofte lige til at gå til. Du behøver derved ikke at være særlig mekanisk kyndig, for at kunne udskifte din bils tændrør.

LÆS OGSÅ:
EFTERLYSNING: Frederik savner sin blå Up!

Du skal derfor først få åbnet op for bilens motorrum, ved at åbne forklappen (også kaldet motorhjelmen). Her kommer du ned til bilens hjerte, og skal nu finde frem til tændrørene.

En ting som er vigtig inden du går i gang er, at sørge for at bilens motor er kold. En varm motor kan gøre, at du kan brænde dine fingrer, når du skal ned og rode i maskinrummet.

En meget vigtig ting du skal sørge for under denne proces, er kun at tage ét tændrør af gangen. For det er meget vigtigt, at du får skruet det korrekte tændkabel tilbage på plads, når det nye tændrør er monteret.

Tændkablerne er monteret i holdere, så det sikres at de ikke røre hinanden. Hvis kablerne rør ved hinanden mens motoren er i gang, er der risiko for at opleve en dårlig motorgang samt en hakkende tænding. Hvis det er nemmere for dig at arbejde i motorrummet, kan disse kabler klikkes ud af deres holdere.

Nu skal du finde bilens tændrør, som ofte vil være placeret på række. De genkendes ved at der er synlige tændrørhætter og ved at der også løber tændrørskabler ned til dem, fra motorblokken i bilen.

En tændrørshætte er et stik, som sidder uden om selve tændrøret. Længden på hætten giver en indikation om, hvor lang en tændrørsnøgle du skal bruge.

LÆS OGSÅ:
EFTERLYSNING: BMW E39 stjålet fra Frederiksværk

Når du har taget tændrørshætten af, kan du forsigtigt skrue tændrøret ud af gevindet. Det gør du ved at skrue tændrøret mod uret. Vær opmærksom på det kan tage lidt tid, før at tændrøret er skruet helt ud af topstykket.

Dit afmonterede tændrør kan nu blive kontrolleret for, om det bør udskiftes. Hvis du har behov for at udskifte det, skal du inden monteringen af de nye tændrør lige kontrollere, at de nye og de gamle er lige lange. Et for langt tændrør, kan nemlig ødelægge bilens motor.

Nu er du klar til at føre dine tændrør tilbage på plads igen. Brug gerne din tændrørsnøgle igen til denne proces, og sørg for at få dem spændt godt fast. Hvis du undervejs kommer til at tabe dit tændrør på jorden, er tændrøret defekt og kan ikke bruges. Pas dog på at du ikke får overspændt tændrøret, men sat det tilbage på plads med det korrekte moment.

Når du er færdig og det hele er monteret tilbage på plads igen, kan du starte bilen og lytte til motoren. Hvis den ikke går jævnt og derved står og hakker i tomgang, kan du f.eks tjekke om tændkablerne sidder korrekt.

Kilder til information:
https://www.autodele24.dk/taendingssystem/taendror
https://skorstensgaard.dk/nyheder/taending-i-bil-det-skal-du-vide

Redaktionen

Pro-Street.dk Redaktionen udgiver en masse artikler indenfor en bred ramme i bilverdenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back to top button

Vi har begrænset din adgang

Pro-Street.dk drives af 100% frivillige kræfter, og ønsker derfor at vise dig en begrænset mængde af reklamer. Det gør vi for, at kunne skabe en minimal indtjening, som gør, at vi kan fortsætte vores arbejde med dette website. Derfor beder vi dig slå din Ad-blocker fra. Det håber vi giver mening for dig.