TYVERI: Mercedes-Benz CLS mister hjulene på Amager

Så gik det atter engang ud over en parkeret bil, som denne gang er en Mercedes-Benz CLS

I torsdags fik vi et tip om, at der nu atter engang var blevet stjålet fælge fra en bil på Amager. Denne gang var det igen sket fra en Mercedes-Benz CLS, og utroligt nok, endnu en gang på Hedegaardsvej ved Femøren Metro Station.

Vi kender jo området fra utallige episoder fra tidligere, hvor de samme tyverier foregår. Så det kommer ikke som den største overraskelse, at det er sket igen.

Tippet kom ellers ind kun en uge efter, at der var sket et tilsvarende tyveri. Dengang var det sket på Italiensvej, kort fra dette område, og endnu engang fra en Mercedes-Benz.

Området er velkendt for at blive brugt af rejsende fra Københavns Lufthavn, som vælger at benytte nabolaget til at parkere deres bil billigt, i stedet for i selve lufthavnsparkeringen. Men det kan blive en dyr fornøjelse, når man så lander igen fra sin ferie eller forretningsrejse.

Langt fra første gang – også sket i lufthavnen

Det er langt fra første gang, at parkerede tyske biler i præcis samme område eller kort derfra, mister deres hjul. Se bare oversigten over de artikler vi har lavet, lige her.

Noget tyder på, at de attraktive biler at gå efter, er biler som Mercedes-Benz A-Klasse, Mercedes-Benz B-Klasse, Mercedes-Benz C-Klasse, Mercedes-Benz E-Klasse, Volkswagen Golf og BMW 5-Serie. Så ejer du en af ovenstående biler, kan det ikke anbefales at parkere den på vejene, Jorisvej, Hedegaardsvej og Italiensvej.

Og selvom man skulle tro at det ikke kunne lade sig gøre, så er det også sket to gange (i vores kendskab) i selveste Københavns Lufthavn. Tilbage i maj måned i år, fik en Audi A7 Sportback stjålet sine hjul, da den holdt parkeret i terminal parkeringen i Københavns Lufthavn.

Derudover har en noget dyrere Mercedes-Benz CLS Shooting Brake fået stjålet sine hjul, i et andet terminalparkeringshus i selv samme lufthavn, blot en måned forinden. Det erfares, at man parkerer på eget ansvar i Lufthavnen, hvorfor at der ikke kan gives erstatning til ejerne, trods flere læsere henvender sig og spørger, om ikke der er forsikring fra lufthavnens side, når denne slags sker. Men det er altså ikke tilfældet.

Låsebolte gør det ikke mere sikkert

Efterhånden som vores artikler omkring disse tyverier bliver delt, spørger flere og flere omkring låsebolte.

Desværre viser det sig, at flere af de biler som har været udsat for tyveri, netop havde monteret deres fælge med låsebolte. Men det afholder altså ikke tyvene fra, at stikke afsted med de dyre hjul. Låseboltene skulle efter sigende blot gøre det mere besværligt for tyvene, men ikke noget som kan afholde dem fra at fuldføre deres mission.

Stjålne fælge bliver fundet

Selvom det er vanskeligt at opklare denne slags sager, da fælge og dæk ikke har noget unikt “stelnummer”, lykkes det alligevel at finde frem til de efterlyste hjul en gang i mellem.

Tilbage i november 2018, lykkedes det Nordjyllands Politi, at finde frem til et lager med intet mindre end 56 stjålne fælge!

Det skete under en ransagning i Nørresundby. Artiklen og billeder, finder du lige her.

Del gerne denne artikel

Skulle du sidde inde med informationer omkring nogle venner eller bekendte som skal ud og rejse, og som er indehaver af en af ovenstående køretøjer, så kan du med fordel dele denne artikel med dem.

Der bliver også stjålet fælge fra andre mærker,  men det ser ud til primært at være fra disse, af hjulene forsvinder.

I galleriet herunder, kan du se de kedelige billeder af denne sags Mercedes-Benz CLS.

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Adblocker opdaget!

Vi lever af at vise reklamer. Venligst deaktivér din Adblocker for at tilgå websitet.