TYVERI: Endnu en Mercedes-Benz E-Klasse mister hjulene på Amager

Formentlig sket samtidig med det tyveriet fra sidste uge

Så sent som i slutningen af sidste uge, fik vi et tip om en Mercedes-Benz der holdt parkeret på Amager, på de famøse grønne Arla mælkekasser. Synet overraskede os ikke, men må være utroligt irriterende for ejeren at opleve.

Denne gang er det så gået ud over endnu en Mercedes-Benz E-Klasse, som denne gang er grå, og holdt parkeret på samme vej, som tyveriet i sidste uge. Se billederne fra sidste uge her.

Tyveriet fra denne Mercedes-Benz E-Klasse og dem fra sidste uge, er sket på Italiensvej på Amager tæt på metrostationen. Her har bilen holdt parkeret, mens ejeren formentlig har taget metroen til lufthavnen, og derfor er ude at rejse i øjeblikket.

Langt fra første gang – også sket i lufthavnen

Det er langt fra første gang, at parkerede tyske biler i præcis samme område eller kort derfra, mister deres hjul. Se bare oversigten over de artikler vi har lavet, lige her.

Noget tyder på, at de attraktive biler at gå efter, er biler som Mercedes-Benz A-Klasse, Mercedes-Benz B-Klasse, Mercedes-Benz C-Klasse, Mercedes-Benz E-Klasse, Volkswagen Golf og BMW 5-Serie. Så ejer du en af ovenstående biler, kan det ikke anbefales at parkere den på vejene, Jorisvej, Hedegaardsvej og Italiensvej.

Og selvom man skulle tro at det ikke kunne lade sig gøre, så er det også sket to gange (i vores kendskab) i selveste Københavns Lufthavn. Tilbage i maj måned i år, fik en Audi A7 Sportback stjålet sine hjul, da den holdt parkeret i terminal parkeringen i Københavns Lufthavn.

Derudover har en noget dyrere Mercedes-Benz CLS Shooting Brake fået stjålet sine hjul, i et andet terminalparkeringshus i selv samme lufthavn, blot en måned forinden. Det erfares, at man parkerer på eget ansvar i Lufthavnen, hvorfor at der ikke kan gives erstatning til ejerne, trods flere læsere henvender sig og spørger, om ikke der er forsikring fra lufthavnens side, når denne slags sker. Men det er altså ikke tilfældet.

Låsebolte gør det ikke mere sikkert

Efterhånden som vores artikler omkring disse tyverier bliver delt, spørger flere og flere omkring låsebolte.

Desværre viser det sig, at flere af de biler som har været udsat for tyveri, netop havde monteret deres fælge med låsebolte. Men det afholder altså ikke tyvene fra, at stikke afsted med de dyre hjul. Låseboltene skulle efter sigende blot gøre det mere besværligt for tyvene, men ikke noget som kan afholde dem fra at fuldføre deres mission.

Stjålne fælge bliver fundet

Selvom det er vanskeligt at opklare denne slags sager, da fælge og dæk ikke har noget unikt “stelnummer”, lykkes det alligevel at finde frem til de efterlyste hjul en gang i mellem.

Tilbage i november 2018, lykkedes det Nordjyllands Politi, at finde frem til et lager med intet mindre end 56 stjålne fælge!

Det skete under en ransagning i Nørresundby. Artiklen og billeder, finder du lige her.

Del gerne denne artikel

Skulle du sidde inde med informationer omkring nogle venner eller bekendte som skal ud og rejse, og som er indehaver af en af ovenstående køretøjer, så kan du med fordel dele denne artikel med dem.

Der bliver også stjålet fælge fra andre mærker,  men det ser ud til primært at være fra disse, af hjulene forsvinder.

I galleriet herunder, kan du se de kedelige billeder af denne sags Mercedes-Benz E-Klasse.

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker