Skoda afslører den nye Skoda Octavia RS iV

Nu får den nye Skoda Octavia RS iV elektriske-hestekræfter

Nu kommer den første Skoda Octavia RS iV med elektriske heste

Skoda har afsløret den næste generation af Skoda Octavia RS iV, og den byder blandt andet på masser af elektriske hestekræfter og som noget helt eksklusivt – med automatisk gearkasse.

Efter introduktionen af den nyeste RS-suv i modelrækken, Kodiaq RS, er Skoda nu klar med endnu en performance model til deres ‘Rally Sport’ lineup. Denne gang er det kommet til Octavia RS iV, som bliver den første model i programmet med et plug-in hybrid system, som stort set alle andre bilfabrikanter også ligger under, for at opfylde de strenge emissions krav.

Får en 1,4-liters motor, men de store kommer senere

Og det betyder, at der i næste generation vil kunne findes en 1,4-liters benzinmotor under hjelmen kombineret med en elektrisk motor. De yder til sammen 242 hestekræfter og 400 Nm. Opsætningen er stort set det samme som du finder i Volkswagen Golf GTE og Seat Cupra Leon PHEV, mens den næste Audi A3 også deler samme opsætning.

Hvis du er en af dem som går efter en 0-100 km/t tid, så må du vente 7,3 sekunder for at komme herop. Topfarten sættes ind på modellen ved 225 km/t, og det er modsat mange andre nye bilmodeller, derfor ikke den hurtigste Skoda Octavia RS til dato.

Sidste generations Octavia RS-245, klarede samme sprint på 6,6 sekunder og havde en topfart på 250 km/t. Den nye generation kommer dog også med en 2,0-liters TSI benzinmotor for at matche søsterbilerne Golf GTI og Cupra Leon, mens der på dieselsiden kommer en 2,0-liters TDI som pandang til Golf GTD. De sidstnævnte motorvarianter må vi dog vente lidt med, da de først kommer på markedet senere på året.

Skoda afslører den nye Skoda Octavia RS iV, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Kan oplades hjemmefra

Skoda fortæller at den nye Octavia RS iV, har nok batterikapacitet til at kunne køre 60 kilometer alene på el. Det er nok for de fleste pendlere, som arbejder tæt på deres hjem. Og en fuld opladning med stikket fra din egen stikkontakt, vil tage omkring seks timer. Skal det gå endnu hurtigere, må du have fat i en såkaldt ‘Wallbox’, som kan klare opladningen på 3.5 timer.

Den nye Skoda Octavia RS iV kommer udelukkende med en automatisk gearkasse. Det bliver præcis det samme som den næste Golf GTE og den elektriske Cupra Leon. Gearkassen får seks trin via en dobbeltkoblings gearkasse. Bilens batteripakke bliver dog placeret i en indpakning, som atter engang er større end søsterbilerne – yep, den næste Skoda Octavia bliver igen større, end sine søster biler.

Designet er noget vi kender

Den nye Octavia RS iV får ikke mange uforventlige nye ting på sit udseende. Fronten får en stor bred sort grill med radar i midten, LED tågelygter og forlygter, samt de vanlige RS logoer. Fælgene bliver 18-tommer fælge i et design vi kender, mens 19-tommer fælge bliver tilvalg. Kofangerne er blevet lidt mere aggressive, men stadigvæk i det design man kender.

På bilens bagende er der kommet en sort spoiler på bagklappen (sedan varianten), SKODA emblemer hen over klappen i stedet for det gamle traditionelle Skoda logo, nye baglygter og en bagkofanger med en kromudstødning i hver side. I følge spionbilleder af nogle tidligere prototyper, ser det dog ud som om, at udstødningen i højreside kun er ‘for show’, og ikke forbundet til bilens motor.

I kabinen finder du kulfiber på instrumentbordet og masser af lækre sportslige detaljer. Kabinen har også masser af læder og Alcantara, mens sportsrattet igen kommer med flad bund, matchede syninger og masser af knapper til at styre bilens infotainment system mm. Den har ligeledes fået nye store sportssæder, som også matcher bilens detaljer.

Hvis du vælger at bestille den nye Skoda Octavia RS iV, så er der planlagte leveringer senere i år. Varianterne med 2,0-liters benzinmotor og 2,0-liters diesel, kommer på markedet kort efter. Vi kender i øjeblikket ikke de danske priser, for den nye generation men Skoda Danmark oplyser, af bilerne forventes at få sin danmarkspremiere sidst på året.

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!