Mercedes viser faceliftet for E-Klassen frem

Det er bekræftet at der kommer nye motorvarianter, for den faceliftede variant

Foto: Mercedes-Benz Press, artiklen kan indeholde købte links

Mercedes’ udgiver selv billeder af prototype

Mercedes har valgt at vise den nye E-Klasse frem, som meget snart bliver lanceret med et nyt facelift. Det er sket i form af en række officielle billeder, af den nuværende prototype fra fabrikanten selv. De danske priser er i øjeblikket ukendte, men den nye E-Klasse kommer nok til at koste lidt. Du kan måske skrabe penge sammen via såkaldte Videoslots, som du finder på linket.

Det er en metode vi har set mere og mere af igennem de sidste par år at fabrikanterne vælger selv at gøre, hvilket godt kunne virke til at være en trend, som flere af de andre fabrikanter også kunne begynde at benytte sig af, for måske at gøre det mindre attraktivt for de professionelle spionfotografer der lever af at tage billeder af netop fabrikanternes mange prototyper, under diverse tests.

Nu får E-Klassen et facelift

Når den nye Mercedes-Benz E-Klasse bliver lanceret med sit nye facelift, betyder det også, at bilen vil kunne fås med nye motorvarianter. Siden sin første introduktion til markedet helt tilbage i 1946, har Mercedes-Benz E-Klassen været den tyske bilfabrikants bedst sælgende model, og efter at den nuværende E-Klasse har været på markedet siden 2016 er det blevet tid til et facelift, for at holde modellen attraktiv.

Der er allerede blevet afsløret prototyper af varianterne Sedan, Coupé, Cabriolet og en stationcar variant allerede, men nu er Mercedes’ altså klar til at udgive lidt lækre informationer, om den kommende model, forud for dens officielle debut.

Billederne vi kan se fra Mercedes’ selv, indeholder nogle meget tildækkede prototype modeller. Nogle af billederne viser bilerne opholde sig, i områder ved den velkendte amerikanske spille- og casinoby Las Vegas.

Mulig inspiration fra CLA-modellen

Under det store cover på bilerne, skal vi dog nok ikke forvente de helt store forandringer. Ved disse såkaldte ‘mid-cycle’ facelifts, er ændringerne for det meste relativt få. Vi forventer at kunne se ændringer på kofangerne foran og bagpå, samt måske lidt ændringer på lygternes design og udformning, muligvis med inspiration fra den nuværende Mercedes-Benz CLA.

Den nye Mercedes-Benz E-Klasse facelift vil også være proppet med den tyske bilfabrikants seneste nye assistent teknologi, som f.eks den aktive distance assistent ‘Distronic’, som kan opfange og reagere på pludselige trafikpropper eller langsomt kørende trafik forude. Hvis en trafikprop opdages, nedsættes bilens hastighed til omkring 100 km/t, hvis du kører hurtigere end det i forvejen.

Derudover vil bilen indeholde andre sikkerhedsassistenter, som en aktiv styring-, en aktiv bremse- og en aktiv blind-spot-assistent samt vil bilen være udstyret med en parkeringspakke som har et 360-graders parkerings kamera til de svære parallel parkeringer.

Luftkvalitets indikator i kabinen

I kabinen lover Mercedes’ at du vil opleve en øget interiør komfort. Det inkluderer et nyt rat med touch knapper, to store 10,25-tommer skærme som standard, et MBUX Infotainment system og et nyt luftkvalitets indikator system samt det nye Mercedes-Benz Urban Guard, der overvåger bilen hele vejen rundt, når den holder parkeret, som vi kender det fra blandt andet Tesla.

Under hjelmen får den nye faceliftede Mercedes-Benz E-Klasse en række nye motorer – hele syv styk plug-in hybrider i alt inklusiv 4MATIC varianter samt stationcars.

To helt nye motorer bliver tilføjet til programmet. Det betyder blandt andet en velkomst til en ny 2,0-liters firecylindret benzin motor med en integreret starter generator og et 48-volts system. Den yder i alt 268 hestekræfter mens det nye boost kan tilføre ekstra 20 hestekræfter til ydelsen.

Lanceres til marts

Derudover kommer der også en ny sekscylindret benzin variant med selv samme integrerede 48-volts system. Den er sat til at yde 362 hestekræfter med atter 20 ekstra heste fra boost systemet.

Den nye Mercedes E-Klasse Facelift rammer de europæiske showrooms til sommer, men hvornår det helt præcist sker, har den tyske fabrikant ikke meddelt endnu. Det forventes at den faceliftede E-Klasse får sin officielle debut, på dette års Geneve Motor Show i marts måned.

Kilde
Mercedes-Benz
Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!