BMW M5 F90 CS dele sat til salg, før bilen har fået lancering

En fyr fra Polen er kommet i besiddelse af dele fra den kommende BMW M5 F90 CS, inden at bilen overhovedet er lanceret. Delene stammer muligvis fra en prototype.

Mulige dele fra en prototype, er havnet på nettet før bilens lancering

Der er formentlig ikke ret lang tid tilbage, før at BMW selv lancerer den kommende topmodel af BMW M5 – den nye BMW M5 F90 CS.

Men inden at bilen overhovedet er blevet lanceret, er en fyr fra Polen kommet i besiddelse af dele fra en variant, som nu er sat til salg online.

Hvor delene præcist stammer fra melder historien ikke noget om, men det kunne godt tyde på, at de stammer fra en såkaldt ‘pre-production vehicle’, altså en af fabrikkens egne prototyper.

2021 BMW M5 og M5 Competition får nyt ansigt

Destrueres på egne fabrikker

Om dette er sandt ved vi ikke, men det kunne vise sig at være ganske spændende, hvis det er sandt, for fabrikkerne er forpligtet til at få knust og destrueret alle deres prototyper når de sidste tests er færdige, så der ikke kommer biler på markedet som måske indeholder fejl. Hvordan disse dele så er havnet i denne fyrs hænder alligevel, må stå hen i det uvisse.

Ofte afskaffes disse prototyper nemlig, dybt inde i fabrikanternes egne fabrikker hvor de bliver lagt ned i en stor knuser, så prototyperne ender som små terninger.

Et par enkelte gange har vi dog set videoer af andre mulige prototyper/pre-production biler, som er blevet knust på mere eller mindre lokale bildemonteringspladser under skarp overvågning. Og er détte tilfældet, kunne noget godt tyde på, at lige netop denne BMW M5 F90 CS, ikke er blevet afskaffet helt efter bogen.

GALLERI: BMW M5 F90 Competition

Lanceres først til 2021/2022

Når vi snakker om den kommende BMW M5 F90 CS, er det en bil som har været undervejs i lidt mere end to år. Men Bimmer Post er dog kommet i besiddelse af informationer som fortæller, at bilen kan være på vej meget snart.

Noget tyder nemlig på, at den kommende BMW sættes i produktion omkring marts 2021 og helt frem til februar 2022 i et begrænset antal.

Tidligere rygter har slået fast, at modellen bliver hurtigere end Competition modellen. men nu viser det sig, at det ikke bliver tilfældet. Under hjelmen får den nemlig samme motor, som BMW M5 F90 Competition, som yder 617 hestekræfter.

Det betyder at der derfor formentlig ikke kommer meget nyt på modellen, andet end nogle kulfiber sæder, andre fælge og lidt mere kulfiber på chassiet. Spionbilleder har tidligere påvist, at der derudover også forsvinder et sæde bagi, så midtersædet ikke bliver tilgængeligt. Dertil har protyper kørt rundt med en lille hækspoiler på bagklappen. Keramiske bremser kommer dog også på menuen, muligvis som tilkøb.

Dele stammer fra en US-Spec model

Når vi kigger tilbage på salgsbillederne fra sælgeren i Polen, kan vi se at der på kofangeren er monteret små markeringsreflekser. Det må derfor betyde at delene stammer fra en US-Spec variant.

Hvordan de dele så er endt i Polen hos sælgeren, er som sagt uvidst. Men det er ganske interessant.

Hvis du tænker at disse dele kunne være fede at eje, så er de til salg for omkring 13.000 dollars. Du kan finde linket til annoncen i kildeangivelserne i bunden.

BMW M5 F90 CS dele sat til salg, før bilen har fået lancering, Pro-Street.dk: Online Bilmagasin med Bilnyheder og Biltests

Det er dog langt fra det eneste som denne person har til salg, af sære dele. Så vidt vi kan se, har denne person som går under brugernavnet ‘bmwtomek1’, over 80 sider med ting som er til salg. Du kan se den fulde liste her. Blandt de mange dele er også andre interiørdele fra selv samme M5 F90 CS. Disse billeder er også vedhæftet i galleriet.

Og lad os så bare blive enige om, at BMW helt sikkert ikke er særlig glade for, at det her er kommet frem.

GALLERI: BMW M5 F90 CS dele sat til salg før bilen er lanceret

Via
Motor1.com
Kilde
Allegro.pl
Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!