Det er ikke længe siden at den faceliftede version af den seneste BMW 5-serie blev offentliggjort. Nu følger BMW op med faceliftet version af M5 og M5 Competition.
Som det normalt er med faceliftede bilmodeller, ligner den seneste M5 den forrige model ret meget. Dog er der enkelte subtile ændringer i udseende og teknologi, der er med til at justificere startprisen på $103.500 for BMW M5 og $111.100 for M5 Competition. I fronten vil den vakse BMW-entusiast se at nyre-grillen er blevet større. Forkofangeren er blevet ændret til at give det velkendte M5-look. Det hexagonale luft-indtag i midten giver, sammen med indtagene i hver side af fronten, et mere aggressivt og truende udtryk. De nye L-formede LED forlygter giver samtidig BMW M5 et mere vredt ansigt end den tidligere model.
BMW har også foretaget mindre ændringer på bagenden. Baglygterne er nye og de fire udstødningsrør er omkranset af en mere kantet bagkofanger og diffuser. De 19-tommer fælge er også nye. Vælges den lidt vildere Competition-model vil trimdele ved grillen, baglygter, bagspoiler og mærker have en sort krom finish.
Mere teknologi som standard
Den største opdradering i interiøret er BMW’s Live Cockpit med iDrive 7, der nu er standardudstyr. Dette giver to 12,3-tommer skærme. Den ene sidder ovenpå instrumentbrættet og fungerer som infotainment-system. Den anden skærm sidder bag ved rattet og fungerer som et digitalt instrument-display. Apple CarPlay og Android Auto er standard og for første gang, i en M5, fungere systemet også trådløst.
Læs også: Faceliftet 2021 BMW 5-serie offentliggjort
De sidste M5-modeller har været spækket med moderne teknologi og det er det samme med 2021 M5. Som standard kommer bilen med “lane departure warning” med styringsassistance, automatisk nødbremsning der kan detektere fodgængere. Pakken, “Driving Assistance Professional”, kan tilvælges og giver addaptiv cruise control med stop-and-go funktion, vejbane-centrering og mere.
Samme motor og ydelse
Dem der forventede en forøgelse af hestekræfter bliver desværre skuffet. Den standard M5 vil som tidligere yde 600 hk og 750 Nm mens M5 Competition vil yde 617 hk og 750 Nm. Begge modeller vil bruge den samme 4,4 liters bi-turbo V8 som den nuværende version. De to modeller vil klare 0-100-sprinten på hhv. 3,3 og 3,2 sekunder.
Begge modeller kommer standard med BMW’s sofistikerede xDrive firehjultræksystem,som gør det muligt for føreren at skifte mellem indstillingerne “4WD”, “4WD Sport” og ikke mindst “2WD”, der giver mulighed for at drifte. Undervogn og styretøj kan indstilles til enten “Comfort”, “Sport”, “Sport+” og en den nye “Track” indstilling, så bilen kan sættes op præcis som man lyster.
Læs også: Engelsk BMW værksted bygger helt speciel model
Den facliftede M5 vil koste kun $800 mere end den forrige version. Den faceliftede version af M5 Competition koster kun $100 mere end den forrige Competition model. Salget af begge modeller vil starte i August.
[g-gallery gid=”137481″]