Verdens hurtigste Formel 1-biler kører ikke sig selv. Gennem tiderne har en række mænd sat sig bag rettet for at afslutte det arbejde, som ingeniørerne startede
####
Deres kørestil, teknologien og konkurrenterne varierede. Men deres fokus og øje for detaljen var en fællesnævner, der – i bogstavelig forstand – skilte dem ud fra resten af feltet.
Vi ser her på 5 af verdens måske bedste Formel 1-kørere.
Juan Manuel Fangio (Argentina)
Argentineren startede begyndte sin karriere som kører i såkaldte ‘open road races’ i Sydamerika i 1940’erne for herefter at skifte til Formel 1, hvor han hurtigt blev et dominerende navn.
I 1950 var Fangio allerede 39 år gammel, men hans karriere var på ingen måde overstået. Faktisk var den første lige begyndt.
Fra 1950 til 1958 deltog Fangio i 51 Grand Prix’er, hvoraf han vandt 24. Derudover sikrede han sig 5 verdensmesterskaber.
Fangio siges ofte at have haft en sjælden kombination af kontrol, fart og mekanisk forståelse – og denne alsidighed gav ham en klar fordel over for hans konkurrenter.
Alain Prost (Frankrig)
Alain Prost blev kaldt “professoren” på grund af sin intellektuelle tilgang til sporten. Han udgjorde også den ene halvdel af en af Formel 1’s mest historiske rivaliseringer: Nemlig den mellem denne franskmand og Ayrton Senna.
Prost syntes ofte at stå i skyggen af Senna, men ikke i sådan en grad, at Prost ikke formåede at præstere fantastiske resultater samt være en konstant udfordring for brasilianeren.
Prosts kørestil, som på mange måder kan beskrives som underspillet, stod i stærk kontrast til den Sennas dramatiske og aggressive færden på banen.
Franskmanden deltog fra 1980 til 1993 i 191 Grand Prix’er, hvoraf han vandt 51. Derudover sikrede han sig 5 verdensmesterskabstitler i sin karriere.
Michael Schumacher (Tyskland)
Tyskerens statistikker taler for sig selv. Fra 1991 til 2012 vandt han hele 7 verdensmesterskaber. Han deltog i i alt 306 Grand Prix’er, hvoraf han vandt 91.
Han var kulminationen af talent, hårdt arbejde, ny teknologi inden for motorsporten og hvad, der syntes at være en uudtømmelig mængde penge.
Schumacher var ensbetydende med Ferrari, og i hoveddelen af sin karriere konkurrerede han mod finske Mika Häkkinen fra McLaren-holdet.
Tre år efter Schumachers afsked kom en anden tysk stjerne, nemlig Sebastian Vettel, til at køre for Ferrari. Vettel har sin egen rival – Lewis Hamilton fra Mercedes – som han lige nu konkurrerer med om Formel 1-mesterskabet.
Ifølge bet365, som tilbyder online spil på sportsbegivenheder, har Hamlton med odds 1,44 de bedste chancer. Mesterskabet er dog ikke uden for rækkevidde for Vettel, som får odds 2,75.
Ayton Senna (Brasilien)
Prosts ærkerival, Ayton Senna, symboliserede målrettethed, dedikation og til en vis grad aggression. Hans kørsel syntes altid at afprøve grænserne for hvad, der var muligt (og tilladt). Dette resulterede af og til i risikabel kørsel. Et kendt eksempel var hans sammenstød med netop Prost ved San Marino Grand Prix i 1989, som bevirkede at Senna blev diskvalificeret.
Senna deltog fra 1984 til 1994 i 161 Grand Prix’er. Han vandt 41 af disse samt 3 verdensmesterskabstitler og er i dag et sportsikon i Brasilien og i Formel 1.
Jim Clark (Skotland)
Jim Clark var søn til en bonde, og hans fremtoning var stille og ydmyg. Men på banen var han den på daværende tidspunkt absolut mest talentfulde kører til dato. Det var dette rå talent, der gjorde Clarks kørestil så naturlig.
Clark og Lotus F1’eren dannede et nærmest uovervindeligt par, som selv Jackie Stewart måtte overgive sig til. Fra 1960 til 1968 deltog Clark således i 72 Grand Prix’er, og det lykkedes ham at vinde 25 af disse samt 2 verdensmesterskaber.