Denne selvtransformerende Optimus Prime er resultatet af 11 år research
Denne Optimus Prime lastbil kommer fra tech-firmaet Robosen Robotics og har taget 11 år at udvikle. Den består af over 5000 individuelle komponenter hvoraf 60 er mikrochips. De styrer 27 små elmotorer der transformerer lastbilen fra den velkendte lastbil-form til en 19 tommer høj Optimus Prime action robot figur. I lastbilformen virker motorene som drivlinje, men stående kan de ved samarbejde få Optimus til at gå, dreje og endda lave diverse helteagtige poseringer. Han kan også tale og stemmen er perfekt da den er indtalt af Peter Cullen, manden der oprindeligt lage stemme til Optimus Prime.
Prime kan kontrolleres på to måder. Den første måde er at bruge den tilhørende app der får din telefon til at fungere som fjernkontrol. Hvis det ikke er underholdende nok, kan Optimus modtage styres med stemmen gennem diverse verbale kommandoer. Mærkeligt er det dog at kommandoen der får ham til at blive til lastbilen ikke er “transform” men derimod “convert”. Dog vil kommandoen “roll out” resultere i transformeringen og aktivering af drivlinjen. Der vil være mulighed for selv at lave bevægelsessekvenser via en grafisk programmeringsfunktion i appen.
[g-gallery gid=”140571″]
Heldigvis er dette ikke bare enkelt model lavet for at Robosen Robotics kan blære sig. Robosen har indgået en aftale med firmaet Hasbro om at få dette stykke kvalitetslegetøj på markedet. Lanceringen fandt sted for nogle dage siden som en del af Hasbro´s Pulse Fan Fest. Prisen ligger på 699 dollars (4.339 danske kroner) og der er nu åben for forudbestilling på HasbrosPulse.com. Productionstallene er ikke blevet opgivet men det vil dog være i et begrænset parti. Så hvis det kribler i fingrene efter en skal du nok skynde dig lidt.