Novitec Maserati Levante Esteso V2 er et monster af en SUV

En super SUV med ekstra brede skuldre

Novitec’s opskrift på en super SUV ser ond ud

Maserati Levante Trofeo er med sin 3.8-liter V8 dobbeltturbo-motor den hurtigste version af Levante, der kan købes fra fabrikanten. Motoren, der er bygget af Ferrari, yder standard 580 hk og 730 Nm, hvilket burde være nok for de fleste. Det har dog ikke afholdt folkene hos Novitec fra at se, hvor vild de har kunne gøre den 2170 kg tunge SUV.
Firmaet har fundet 44 hk og 90 Nm ekstra ved at optimere motorens ECU så output nu er 624 hk og 820 Nm. Optimeringen udføres ved brug af Novitec N-Tronic “plug-and-play” tunings-modul.

Hurtigere end hurtig

Med de ekstra hyppere i motorrummet kan Esteso V2 accelerere fra 0-100 km/t på bare 3,8 sekunder. Fortsættes der med at holde højrefoden i gulvet, vil bilen først toppe ved 309 km/t. Til sammenligning topper verdens hurtigste produktions-SUV, Bentley Bentayga Speed, ud ved 305 km/t.

Læs også: Novitec Lamborghini Urus

Mere end bare ekstra hestekræfter

Novitec har ud over motortuningen designet et nyt body-kit, som får den allerede store bil ekstra brede skuldre. Det består af otte individuelle dele og udvalgte dele, som luftindtaget i motorhjelmen og bagspoileren, kan fås i bar kulfiber. Kittet øger bredden af køretøjet med 10 cm ved forakslen og 12 cm ved bagakslen, med en maksimalbredde på 2,09 meter.

Novitec har foretaget ændringer på luft-affjedringen og sænket undervognen med hele 25 millimeter. Den lavere frihøjde kan ikke ligefrem gøre underværker for bilens egenskaber off-road, men køreegenskaberne skærpes takket være det lavere tyngdepunkt. Med den mindre frihøjde passer hjulkasserne også perfekt ned over de 22 tommer fælge, udstyret med det Novitec kalder “centerlock look”. De Y-egede fælge kan fås i sort, matsort eller mat guld.

Læs også: Novitec har lært McLaren 720S at synge

De mindre brødre bliver ikke holdt udenfor

Kunder med Levante modeller med mindre motorer har også mulighed for at tilkøbe bodykittet og tuningsmodulet. Ydelsen af den hurtigste V6 model, Levante S, kan hæves med 50 hk og 80 Nm til 494 hk og 660 Nm så 0-100 km/t sprinten kan klares på 4,8 sekunder. Topfarten hæves til 272 km/t.
Novitec vil sågar tune Maserati’s V6 dieselmotor fra 275 hk og 600 Nm til 301 hk og 680 Nm, der kan accelerere fra 0 til 100 km/t på 6,2 sekunder.

Via
Novitec
Kilde
Motor1
Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!