Mountune tuner Ford Focus ST til RS-niveau

m330 pakken åbner for mere end bare ekstra hestekræfter

Firmaet Mountune har eksisteret i godt 40 år og specialiseret sig i at gøre Ford modeller, specifikt Fiesta og Focus, endnu hurtigere

Deres seneste projekt tager udgangspunkt i den nye mk4 Ford Fiesta hatchback, der tunes til næsten det samme som en Focus RS fra 2016. Tuningspakken fra Mountune åbner op for 50 ekstra hestekræfter og 95 Newtonmeter. Dette gøres udelukkende bved at rekalibrere ECU’en. Det endelige resultat er 325 hk og hele 515 Nm fra den 2,3-liters fire-cylindret turbomotor.

Med tuningspakken, kaldet m330, ligger Fiesta’en kun 20 hk under Focus RS. Dog har Fiesta’en nu 41 Nm mere moment end sin firehjulstrukket bror. Med m330 pakken installeret klarer bilen 0-96 km/t (0-60 mph) på 5,2 sekunder, hvilket er et halvt sekund mindre end en standard Focus ST med den 6-trins manuelle gearkasse.

m330 pakken koster £599 (ca. 4900 kr) og kommer med en garanti der holder 12 måneder eller 12000 mil (19300 km). Installationen kan gøres selv, da Mountune’s adapter nemt kan sættes i bilens OBD (On-Board Diagnostics) stik.

Fra den tilhørende app kan ejeren aktivere adapteren, eller sætte eco-boost motoren tilbage i sin standard indstilling. Appen kan også sætte bilen i anti-tyveri mode der gør det umuligt for biltyve at starte motoren. Derudover kan bilens launch control gøres mere aggressiv og lyden fra udstødningssystemet skulle også være mere markant, når bilen sættes i ‘Sport’ eller ‘Track-mode’.

Der er rygter om at den næste Focus RS er lige på trapperne. Dog arbejder ingeniørene hos Ford stadigvæk med at få modellens motor gjort lovlig i forbindelse med de mere stringente emissions-regler. Indtil da ser det ud til at Mountune har et fornuftigt alternativ til dem der gerne vil have en hurtig Ford Focus i garagen.

Via
Mountune
Kilde
Motor1.com
Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!