Lego Technic Lamborghini Sian FKP 37 består af 3696 brikker

Den komplekse 1:8 model har sågar en fungerende spoiler

Denne Lego model af den mest kraftfulde Lamborghini nogensinde, blev faktisk teaset som var det en rigtig bil. Lego sættet er den nyeste tilføjelse til firmaets Ultimate Series, der allerede består af komplekse modeller af Porsche 911 GT3 RS og Bugatti Chiron. Faktisk er den 1:8 model af Lamborghini Sian den mest komplicerede af de tre, med et totalt antal brikker på 3696. Det inkluderer så også den matchende kasse.

Modellen bærer den samme iøjenfaldende grønne farve som bilen, der blev blev vist frem på Lamborghini-standen under Frankfurt Motor Show tilbage i 2019. Fælgene er farvet i den samme guld-finish som originalens. Modellen måler 60 centimeter i længeden, 25 centimeter i bredden og 13 centimeter i højden.

Modellen har fungerende affjedring, styretøj, spoiler, saksedøre og et interiør med masser af små detaljer, der fuldender modellen. Der er sågar en fungerende otte-trins gearkasse der kontrolleres via en gearstang i kabinen. Lego og Lamborghini har endda fremstillet verdens mindste Lamborghini-brandet rejsetaske, der passer ind i fronten af modellen. Motorhjelmen kan løftes af, hvilket giver udsigt til en mini-V12 med bevægelige stempler.

Modellen af Lamborghini Sian FKP 37 vil være tilgængelig i USA fra den 1. juni til en pris på 379,99 USD (2536 DKK).

 

Via
motor1.com
Kilde
Automobili Lamborghini
Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!