Ferrari SF90 Stradale er firmaets nye hybrid hyperbil

Den mest kraftfulde Ferrari gadebil nogensinde

Det er snart 3 år siden at at den sidste La Ferrari rullede af samlebåndet på Ferrari´s fabrik i Maranello. Firmaets første hybrid hyperbil var i production fra 2013 til 2016, og satte Ferrari i fast kurs mod udvikling af hybridteknologi. Diverse spionfotos og videoer har siden sat rygter igang om at Ferrari arbejdede på en V8 hybrid superbil. Nu har Ferrari trukket sløret af den nye model, som viser sig at være mere hyperbil end superbil.

Ferrari SF90 Stradale ville have været hurtig nok med den turboladet 4.0-liters V8 brugt i 488 GTB og 488 Pista. Motoren yder selv 769 hk og 590 Nm, hvilket gør den til den mest kraftfulde Ferrari V8 til dato. Ferrari har valgt, ud over V8’eren, at montere tre elektriske motorer, under det smukke eksteriør, der drives af lithium-ion-batterier. En el-motor monteres på bagakslen og en ved hvert forhjul, der tilsammen yder 217 hk. Det betyder at SF90 Stradale er Ferrari´s første firehjulstrukket superbil.På trods af hybridsystemet er SF90 Stradale let. Med en vægt på 1570 kg er bilen 13 kg lettere end La Ferrari. Chassiset er samtidig 20 procent stivere og 40 procent mere torsionelt stabilt.

Det overdådige antal af hestekræfter sendes gennem Ferrari´s nye 8-trins dobbeltkoblingsgearkasse. Accelerationen fra 0 til 100 km/t er overstået på lige over 2,5 sekunder. 200 km/t rammes efter bare 6,7 sekunder, og topfarten er 340 km/t.
Accelerationstiderne er imponerende nok, men det er på Ferrari´s testbane, Fiorano, hvor SF90 Stradale har opnået noget helt særligt. Den har sat en omgangstid på 1:19, og hvis du mangler kontekst, så kan det nævnes at La Ferrari gjorde det på 1:19:70.

Det nye hybridsystem er blevet langt mere brugervenligt, end det der findes i en La Ferrari. Det er nu muligt at køre bilen udelukkende på de tre elmotorer. Systemet har da en rækkevidde på 25 km og topfarten er 135 km/t. Systemet genoplades under kørsel med V8-moteren, men kan også oplades som ethvert andet plug-in hybridsystem.

SF90 Stradale ligner en sammensmeltning af en F8 Tributo, 488 GTB, SP38 og  en Pininfarina Battista. Resultatet er en lav profil, et elegant men aggressivt udtryk i fronten og umiddelbart det bedste bagparti vi længe har set fra holdet i Maranello.
Udseendet er også funktionelt. Det nye design forbedrer aerodynamikken samt bilens evne til at generere downforce, der er 390 kg ved 250 km/t.

Interiøret domineres af den nye 16-tommer HD-skærm der huser speedometer, omdrejningstæller, GPS og meget mere. På det nye rat kan der vælges mellem fire forskellige køreindstillinger, eDrive, Hybrid, Performance og Qualify.

Ferrari SF90 Stradale lader til at blive en seriøs spiller på super/hyper-bilmarkedet. Den mest overraskende information er at produktionen ikke bliver begrænset. Prisen kendes ikke endnu, men vi forventer, at den ligger væsentlig højere end prisen på en F8 Tributo.

Via
Ferrari
Kilde
ww.motor1.com
Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker