Ny navnesponsor og større pengepræmier
I 2019 blev e-sports serien lanceret af Porsche, i samarbejde med iRacing som er førende hvad angår realistiske onlinesimulatorer indenfor racerløb. Derudover samarbejder Porsche allerede med TAG Heuer i Formel E.
Som led i det nye navnesponsor samarbejde, får selve E-sports serien også et nyt navn, og kan nu fremover findes under Porsche TAG Heuer E-Sports Supercup.
Det kom frem under en pressemeddelelse fra Porsche Danmark, i sidste uge.
Porsches E-Sports Supercup serie får ny navnesponsor, og denne gang bliver det virksomheden TAG Heuer, som lægger navn til. Derudover forhøjes præmiepengene til 200.000 USD.
LÆS OGSÅ: Vi tester det nye Need for Speed Heat
Ny sæson og nye baner
Da der sidste år blev kørt Porsche E-Sports Supercup, var det Josh Rogers fra Australien, som løb med sejren. Han skulle køre finale i mesterskabet mod tyskeren Maximilian Benecke, mens Sebastian Job fra Storbritanien og Mitchell de Jong fra USA, blev henholdsvis nummer tre og fire.
De fire førende kørere fra sidste år, deltager igen i dette års sæson. Det gør de sammen med 36 andre nye og etablerede kørere, når sæsonen går i gang.
I den nye sæson kommer skal der også køres på nye baner, og testkørslen har allerede fundet sted den 28. marts, hvor der skulle køres på Circuit de Barcelona-Catalunya, som i øvrigt var samme sted, at finalen blev afholdt i efteråret 2019.
Herunder kan du se en kalender, for de kommende løb. Hvis du vil læse mere om Porsche TAG Heuer E-Sports Supercup serien, så kan du kigge med på den officielle motorsports hub, lige her.
Event | Dato | Racerbane |
Test (før sæsonstarten) | 28. marts 2020 | Circuit de Barcelona-Catalunya |
1. runde | 2. maj 2020 | Circuit Park Zandvoort |
2. runde | 9. maj 2020 | Circuit de Barcelona-Catalunya |
3. runde | 23. maj 2020 | Donington Park Circuit |
4. runde | 13. juni 2020 | Circuit de la Sarthe |
5. runde | 4. juli 2020 | Nürburgring Nordschleife |
6. runde | 18. juli 2020 | Silverstone Circuit |
7. runde | 1. august 2020 | Road Atlanta |
8. runde | 15. august 2020 | Brands Hatch Circuit |
9. runde | 29. august 2020 | Circuit de Spa-Francorchamps |
10. runde | 19. september 2020 | Autodromo Nazionale Monza |
[g-gallery gid=”136372″]