fbpx

Racerløbets fascinerende historie

Hurtige biler – og generelt set fart over feltet – er noget, der altid har fascineret mennesker

####

Hurtige biler – og generelt set fart over feltet – er noget, der altid har fascineret mennesker

Lige siden bilens opfindelse, har vi arbejdet på at gøre dem hurtigere. Bilen blev opfundet i 1885, og siden er der sket store og hurtige fremskridt – i dag har vi de såkaldte superbiler, der kan køre over 200 km i timen – samtidig med, at de stadig er helt ”almindelige” biler.

Den første bil, der er blevet anerkendt som et decideret køretøj designet til at transportere mennesker (der var nemlig flere køretøjer inden den, men som ikke lever op til kriterierne for et rigtigt køretøj) var den såkaldte Benz Patent Motorwagen designet af den tyske ingeniør Karl Benz.

I 1895 blev det første rigtige racerløb afholdt, og siden da er det gået hurtigt. Så i denne artikel skal vi dykke lidt længere ned i racerløbets historie og finde ud af, hvorfor hurtige biler og larmende løb er så fascinerende for mange.

De første løb

Racerløb er et fascinerende emne, og løbets dynamiske egenskaber har sneget sig ind i mange andre aspekter af livet og i underholdningsverden. Højst sandsynligt på grund af de spændende, hurtige og udfordrende dele af det. Der er mange film om racerløb – bare tænk på den populære børnefilm ’Biler’ med den lettere arrogante racerbil Lynet McQueen som “hovedperson”.

LÆS OGSÅ:
EFTERLYSNING: Isabell og Tor mangler deres unikke Land Rover Defender

Udover deciderede racerløb er der også masser af andre forskellige løb og konkurrencer – eksempelvis hækkeløb, svømning, og hestevæddeløb. Løb i forskellige former har altid været populære på grund af forventningens glæde, og det faktum at konkurrencer altid er åbne for deltagere og det gør, at heldet kan vende for enhver til enhver tid.

Det gør det sjovt at deltage og se og udvalget af konkurrencer og løb er bredt – der findes endda casinospil, hvor du kæmper mod andre spillere.

I 1895 blev det første officielle racerløb afholdt. Det fandt sted i Chicago, og det var lidt af et syn. Der var over 80 tilmeldte, men kun en lille håndfuld dukkede rent faktisk op. De seks biler der deltog var: en amerikansk firehjulet bil, tre firehjulede Benz-biler, og to biler på to hjul hvoraf én af disse biler kørte på elektricitet.

Løbet gik dog ikke helt som planlagt, og de fleste af de seks biler kom ikke i mål. På trods af at løbet kun var 89 km langt, tog det den amerikanske vinder 7 timer og 53 minutter at komme i mål, efterfulgt af en af Benz-bilerne, som kom en halv time efter.

LÆS OGSÅ:
Anmeldelse: Need for Speed Heat

Det var dog stadig revolutionerende og blev startskuddet til de racerløb, vi kender i dag. Selvom det startede langsomt, så udviklede racerløb sig over hele verden, og i starten af 1940’erne blev de holdt i offentligheden med betalende tilskuere.

I dag bliver der stadig afholdt lignende løb i USA for veteranbiler i velholdt stand.

Foto af Tim Trad CC0 1.0 Caption: NASCAR-løb i Daytona Beach, Florida, USA

Fra Nascar til Formel 1

I takt med at bilerne blev hurtigere og bedre blev løbene også mere og mere spændende – og tilskuerne flokkede til løbsstederne. I februar 1948 blev det første NASCAR-løb afholdt.

NASCAR står for National Association for Stock Car Auto Racing, og navnet referer til, at bilerne er i original stand. NASCAR er en meget populær sport i USA, hvor Formel 1 mere er en europæisk sport. Formel 1 er en sport, der er i konstant udvikling, og der stilles store krav til kørerne af de toptunede og fintfølende biler.

Det første Formel 1-løb var Turin Grand Prix i 1946, og sporten er blevet enormt populær siden da – ikke mindst på grund af de fantastiske kørere, som selv mennesker, der ikke normalt følger motorsport, kender.

LÆS OGSÅ:
Politiet foretager fartkontroller i første uge af 2021

Der bliver stillet høje krav til den nye generation af kørere, ligesom at mange af de ”gamle” hele tiden bliver presset længere og hårdere. Kørere som Kimi Räikkönen og Sebastian Vettel har været med i mange år, men de er stadig blandt de allerstærkeste deltagere.

Også den mangedobbelte verdensmester briten Lewis Hamilton, som kører for Mercedes-AMG Petronas i 2021, er stærkt kørende og forventes at vinde årets verdensmesterskab igen.

Der er mange forventninger til de kommende løb, og mange ser også mod fremtiden i et forsøg på at spå, hvad de nye teknologiske landvindinger betyder for motorsporten. Ét er i hvert fald sikkert: det bliver ikke kedeligt!

Teknologen er i en konstant rivende udvikling, og selvom de forskellige teams holder kortene tæt ind til kroppen for ikke at komme til at afsløre teknologiske hemmeligheder, så er det nemt at fastslå, at bilerne kun bliver hurtigere, mere aerodynamiske og mere avancerede, som tiden går. Udviklingen har været konstant og formidabel siden de første løb tilbage i 1800-tallet.

 

Redaktionen

Pro-Street.dk Redaktionen udgiver en masse artikler indenfor en bred ramme i bilverdenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

Vi har begrænset din adgang

Pro-Street.dk drives af 100% frivillige kræfter, og ønsker derfor at vise dig en begrænset mængde af reklamer. Det gør vi for, at kunne skabe en minimal indtjening, som gør, at vi kan fortsætte vores arbejde med dette website. Derfor beder vi dig slå din Ad-blocker fra. Det håber vi giver mening for dig.