EFTERLYSNING: Grå Porsche 911 stjålet for anden gang

Denne ældre Porsche har været forsvundet for nyligt. Nu er den væk igen.

Endnu en ældre Porsche 911 er blevet stjålet

Der har virkelig været gang i tyverierne af Porsche de sidste par uger, og denne gang er det gået ud over endnu en ældre Porsche 911, som er forsvundet fra et parkeringshus i Nordhavn i København. Tyveriet skete natten mellem mandag og tirsdag, den 25. og 26. maj 2020.

Ejerne fortæller at det desværre ikke er første gang, at tyve har haft held til at forsvinde afsted med netop denne grå Porsche, da den også blev stjålet og forsvandt for cirka tre måneder siden. Den gang lykkedes det dog at få bilen tilbage igen.

Trackeren på denne Porsche blev fundet senere samme dag, smidt på motorvejen ved afkørslen til Nærum i nordgående retning. Derfor frygter ejerne nu, at bilen ikke kommer tilbage igen. Bilens andre anordninger for at forhindre en start ved tyveri blev også opdaget af tyvene,

Er blevet set flere gange siden

Noget kunne dog godt tyde på, at bilen ikke er blevet gemt helt væk endnu i en garage eller ligende, da bilen er blevet spottet flere steder efter tyveriet.

En skarp borger spottede bilen på Circle K tanken på Jyllingevej i Rødovre, hvor bilen holdt parkeret ved en tankstander. Nummerpladerne var fjernet. Det siges at det var to roma-typer som snakkede dårligt engelsk, der kørte afsted i bilen før Politiet nåede at ankomme.

Her kan du se vores liste over aktuelle efterlyste biler

 

Derudover siges det, at bilen er blevet set køre ved Søerne på Østerbro i København dagen efter, atter engang uden nummerplader på, og forsvundet herefter.

Da bilen forsvandt var den monteret med nummerpladerne: CJ 83 307, men de er tydeligvis ikke monteret på bilen længere de gange, den er blevet set. Der kan derfor muligvis sidde andre nummerplader på bilen, hvis du støder på den eller de oprindelige kan været monteret igen.

Speciel centerudstødning

Denne Porsche 911 kan kendes ved sammensætningen af den grå lakering, fælge med en bred kromkant som samtidig er sorte indeni. Bilen er sænket og i kabinen er der monteret sorte læder skålsæder med blå Alcantara som har små sølvringe.

Derudover kan bilen kendes udefra ved den noget specielle centerudstødning, der findes bag på bilen i midten lidt skjult, under nummerpladen.

LÆS OGSÅ: Holger savner stadigvæk sin gamle Porsche 911

HJÆLP MED AT FINDE BILEN – DEL ARTIKLEN I DIT NETVÆRK!

Det er sket MANGE gange før allerede, at biler som I deler i jeres netværk, bliver fundet. Så hvorfor ikke også denne grå Porsche 911?

Hvis du ser bilerne, så kontakt straks det lokale politi. Tag gerne et billede af bilen som det allerførste. Du kan også kontakte enten Freja Brandhøj eller Martin Nue Møller via disse to links. Freja kan også kontaktes direkte på telefon: 5368 9889.

Se billeder af den efterlyste bil, i galleriet herunder:

Kilde
Facebook
Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!