Seks unge mænd dømt i sag om biltyverier

De seks unge mænd er tiltalt for tyverier fra blandt andet bilforhandlere og autoværksteder

Dom i sag om biltyverier

Der er faldet dom i en sag med seks unge mænd i alderen 20 til 25 år, som alle er tiltalt for tyverier fra blandt andet bilforhandlere og autoværksteder.

De mange unge mænd er ved Retten i Næstved blevet tiltalt for tyverier i regionen på Midt- og Vestsjælland, hvor straffen blev fastsat til fængsel til dem alle, i en periode fra 10 måneder og op til 2 år og 6 måneder.

Der er blevet begået i alt 10 tyverier samt en række forsøg på samme, i starten af 2020. Alle hændelserne er sket i områderne ved Dianalund, Sorø, Holmegaard, Næstved og Køge. Dertil er de blevet tiltalt for et røveri mod en vareleverandør i Haslev, hvor de stak afsted med en ramme Cult Shaker samt en mobiltelefon.

SE OGSÅ: Oversigt over aktuelle efterlyste køretøjer

Stjal biler fra en autotransporter

Det hele begyndte den 24. januar 2020, da Politiet fik en anmeldelse om at en gruppe unge fyre var i gang med at stjæle biler fra ladet på en autotransporter i Sorø. Da Politiet ankom, blev to af de unge mænd anholdt på stedet, og har siden været varetægtsfængslet.

Mens efterforskningen var i gang, kom det frem i sagen at der var beviser for yderligere biltyverier fra forhandlere og værksteder i området, og yderligere personer blev anholdt. Det betød at der den 22. maj 2020 blev rejst tiltale mod i alt 6 personer, som nu alle er dømte i sagerne.

De seks tiltalte unge mænd blev ydermere kendt skyldige i andre forhold som følge af deres brugstyverier af motorkøretøjer samt databedrageri og overtrædelse af knivloven.

Kilde
Politi.dk
Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!