fbpx

Se priserne for at passere Øresundsbroen i 2021

De nye priser er ankommet. Her kan du se hvad det koster at køre over Øresundsbroen i 2021

Foto: Øresundsbron

Nye priser for Øresundsbroen i 2021

Alle ting stiger hvert år. Og det samme gælder for priserne på Øresundsbroen. Derfor har vi nu samlet de nye priser for, hvad det koster at passere Øresundsbroen i 2021.

Som det også skete sidste år, så stiger priserne en lille bitte smule, for at komme over til det svenske og tilbage igen. Og det betyder at du fra 2021 må slippe med cirka 1,5 procent mere, fra 1. januar 2021. I kroner betyder det f.eks, at hvis du skal på tur med en personbil, så kan du med et BroPas og en enkelttur, slippe med 2,- kroner yderligere.

SmutTursrabat

Som alle de tidligere år, kan du naturligvis stadigvæk køre over broen til halv pris, så længe du har et BroPas. Derudover lover Øresundsbroen, at de fortsætter med den fede SmutTursrabat helt frem til den 31. maj 2021!

OBS: Hvornår smutturs rabatten bliver genindført for andet halvår af 2021, vides ikke endnu.

Og skulle du havde glemt hvad SmutTursrabatten helt præcist har af krav, så kræver det at du kører over broen med din bil på alle hverdage mellem 17:00-24:00, samt hele døgnet rundt i weekenden og ligeledes på både danske og svenske helligdage. Bare husk at køre retur, inden der er gået 6 timer.

Prisen for en SmutTur, bliver den samme ved årsskiftet.

LÆS OGSÅ:
Toyota Supra fra Fast and Furious er nu blevet solgt

Priser for privatkunder på Øresundsbroen fra januar 2021

Hvis du kører over Øresundsbroen mere end en enkelt gang tur/retur på et år, så kan det godt betale sig at få anskaffet sig en BroPas-aftale. Det koster 320,- kroner om året, men uden en BroPas aftale, skal du betale hele 395,- kroner for en enkelt tur (en vej) og 360,- kroner, hvis du bestiller online.

Og det er altså mere end en komplet tur frem og tilbage hvis du Har BroPas, for det koster nemlig kun 172,- kroner hver vej og 105,- kroner for en SmutTur hver vej.

Hvis du pendler over Øresund

Hvis du er en af dem, som kører rigtig mange gange over Øresundsbroen i løbet af en måned, så kan det godt betale sig at anskaffe sig en BroPas Pendler aftale. Det gælder, hvis du kører mere end 16 gange over Øresundsbroen om måneden.

Det gælder også personer, som bor i Sverige og arbejder i Danmark, eller omvendt. Samtidig får du gavn af de mange fordele fra BroPas, og du kan knytte 2 køretøjer til din aftale mens motorcykler også kører til aftaleprisen.

LÆS OGSÅ:
Ny Toyota Supra kan få kraftig BMW M3 motor

Tip til kørsel med handicap bil

Hvis du skal til Sverige og er fører af en handicap bil, så kan du med dette lille tip opnå en pæn besparelse på turen til Sverige. Der er dog nogle betingelser som skal være opfyldt.

Hvis du kører over Øresundsbroen med en personbil under 6 meter, så koster en dagsbillet 465 DKK for en enkelt rejse (en vej). Hvis du har BroPas, er prisen helt nede på 172 DKK for denne tur.

Der er dog nogle sær-regler for handicap biler, som lyder således.

Hvis du har en bil på over 6 meter, som er en handicap bil, så kan du få reduceret omkostningen til at køre over Broen, til hvad prisen for en almindelig personbil under 6 meter koster. Altså du kan køre over Øresundsbroen i en handicap bil, til samme pris som en alm. personbil under 6 meter koster.

Det kræver dog, at du kører til en af de bemandede overgangsposter, da det er en ansat på Øresundbroen som skal kontrollere bilen og godkende den reducerede pris.

LÆS OGSÅ:
Faceliftet 2021 BMW 5-serie offentliggjort

Her kan du se en oversigt over priserne, for Øresundsbroen i 2021:

Pris pr. enkelt tur med BroPas-aftale:

  • Personbil på max 6 meter (105,- kroner med SmutTur rabat) (172,- kroner med BroPas)
  • Personbil på max 6 meter med påhæng på max 15 meter total (210,- kroner med SmutTur) (344,- kroner med BroPas)
  • Personbil med påhæng på over 15 meter (Prisen fås kun med BroPas: 652,50,- kroner)
  • Motorcykel (SmutTur 52,- kroner) (BroPas 85,- kroner)

Pris pr. enkelt tur uden BroPas-aftale:

  • Personbil på max 6 meter (360,- med Online rabat) (395,- kroner fuld pris)
  • Personbil på max 6 meter med påhæng på max 15 meter total (720,- kroner med Online rabat) (790,- kroner fuld pris)
  • Personbil med påhæng på over 15 meter (1.370,- kroner med Online rabat) (1.490,- kroner fuld pris)
  • Motorcykel (Online rabat 195,- kroner) (210,- kroner fuld pris)

Med en BroPas Pendler aftale, ser priserne således ud fra 1. januar 2021:

Pris pr. enkelt tur pr. måned

  • Tur nummer 1-16 koster 105,- kroner med SmutTur og 172 kroner uden
  • Tur nummer 17-50 koster 39,- kroner. Der er ingen SmutTur rabat herpå.
  • Tur fra 51 og efter koster 105,- kroner med SmutTur og 172,- kroner uden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

Vi har begrænset din adgang

Pro-Street.dk drives af 100% frivillige kræfter, og ønsker derfor at vise dig en begrænset mængde af reklamer. Det gør vi for, at kunne skabe en minimal indtjening, som gør, at vi kan fortsætte vores arbejde med dette website. Derfor beder vi dig slå din Ad-blocker fra. Det håber vi giver mening for dig.