Politi: Nu ringer vi efter din ubetalte fartbøde

Op mod 5.000 borgere kan modtage et opkald fra politiet hen over de næste seks uger

Nu kan du modtage et opkald fra politiet

Hen over de næste seks uger, skal du ikke blive nervøs, hvis telefonen pludselig ringer, og det er fra politiet. Ordensmagten vil nemlig ringe ud til omkring 5.000 borgere gennem de næste seks uger, for at finde ud af, hvorfor de mange ubetalte bøder, ikke bliver betalt til tiden.

Derfor kan du opleve et opkald fra en betjent, hvis du f.eks har ubetalte fartbøder eller andet, relateret til færdselsloven. Men det gælder også for borgere, som har ubetalte bøder indenfor områderne som gadeuorden, besiddelse af euforiserende stoffer eller tyveri.

Hvert år er der nemlig op mod 133.000 ubetalte bøder af denne slags, som til trods for at der bliver udsendt utallige rykkere, ikke bliver betalt. Og derfor ender de mange sager med at blive sendt videre til en afgørelse i Retten.

Og det kan være en dyr omgang, da der hver gang sættes fut i et stort maskineri. Dels skal der arbejdes på sagerne hos Politiet, men også Gældsstyrelsen og domstolene skal i tale, for at indkassere pengene for de ubetalte bøder.

Guide: Husk at rette dit befordringsfradrag på årsopgørelsen fra Skattestyrelsen

Forsikrer at der ikke spørges efter personlige oplysninger

Afdelingsleder Jeppe James Olsen fra bødeafdelingen i Politiets Administrative Center fortæller i en pressemeddelse fra Rigspolitiet, at det er helt frivilligt om man vil medvirke og at de selvfølgelig håber at mange har lyst, så myndighederne kan blive bedre til at få afsluttet disse sager.

“Der kan være mange årsager til, at borgerne ikke har fået betalt deres bøder – måske er de stødt på problemer, som vi kan være med til at løse. Det vil vi gerne vide mere om.”

Jeppe understreger samtidig, at borgerne skal være opmærksomme på, at politiet ikke vil bede om borgernes personlige oplysninger, som f.eks personnummer, NemID og betalingskort.

På den måde kan borgerne nemlig føle sig sikre på, at det er Politiet som ringer, og ikke en svindler, som forsøger at udnytte situationen, til at få uretmæssige adgang til borgernes oplysninger eller penge.

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!