Masser af store bøder ved lastbilkontroller

Nordjyllands Politi har udført nye kontroller, som har ført til store bøder

Foto: Thomas Tolstrup

Onsdag den 3. juli og torsdag den 4. juli, har tungvognscenter Nord ved Nordjyllands Politi udført lastbilkontroller, som endte ud i store bøder til flere vognmænd og chauffører.

Det fandt sted i Syddjurs kommune på Århusvej/Lufthavnsvej, hvor i alt 29 lastbiler blev kontrolleret om onsdagen.

En udenlandsk vognmand havde ikke sine tilladelser i orden, og han havde ikke til hensigt at betale bøden, så lastbilen fik monteret en hjullås. Dertil afslørede kontrollen at en udenlandsk chauffør havde kørt uden sit førerkort i lastbilens takograf, og det førte til endnu flere følgeovertrædelser af køre-/hviletidsbestemmelserne.

Århus Havn gav pote

På Århus Havn på Østhavnsvej/Tongavej, kontrollerede Tungvognscenter Nord i alt 83 lastbiler. Blandt de mange lastbiler var 18 af dem udenlandske. Og resultatet af kontrollen blev ret omfattende:

  • En vognmand fik en bøde på 35.000 kroner for at køre uden at være i besiddelse af et EU-fællesskabstilladelse.
  • En nyansat chauffør havde kørt næsten uafbrudt i tre dage i træk. Det længste daglige hvil han opnåede på denne periode, strak sig til 6 timer og det korteste blev på 3 timer. Det kostede en del på overtrædelserne, og endte på en bøde på 60.000 kroner.
  • Fra Tyrkiet kom en chauffør kørende, hvor det viste sig at han heller ikke havde overholdt det daglige hvil. Han havde kun holdt en time. Dertil havde han på en periode af to uger kun afholdt henholdsvis 14 timer og 17 timer, som hans ugehvil. Det skal ellers normalt være på 25 timer og 45 timer.
  • Serbien satte ind med en manipuleret takografs impulstal, som gør at lastbilen kan køre hurtigere end det tilladte. Dertil havde den serbiske vognmand ikke udfyldt sin CEMT kørselslogbog korrekt, og førte derfor køretøjet uden tilladelse.

Samarbejde blandt flere myndigheder

Aktionen på Århus Havn blev udført i et samarbejde blandt flere myndigheder. Told, SKAT, Århus Kommune og Færdselsstyrelsen var blandt de involdverede i aktionen, og politikommisær Jan Stagsted ser sig tilfreds med begge kontroller:

”VI fik en god dialog med flere chauffører, der blandt andet blev vejledt om at overholde køre-/hviletidsbestemmelserne,” lyder det fra Jan Stagsted.

I alt løb alle bøderne op i cirka 250.000 kroner på to dage. Ved samme lejlighed kontrollerede Trafikstyrelsen 34 lastbiler, hvor 11 af dem blev indkaldt til syn og et enkelt sæt nummerplader blev afmonteret på stedet.

Kilde
Nordjyllands Politi
Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker