Lovligt gaderæs vender tilbage til Storkøbenhavn

For anden gang i år afholdes der et lovligt alternativ til gaderæs-miljøet i Storkøbenhavn

Racedays.dk afholdte i maj et arrangement på Avedøre Holme, hvor deltagere var mødt talstærkt op i deres biler, for at få mulighed for at køre uden at skulle holde udkig efter politiet.

Lovligt gaderæs i Storkøbenhavn er en mangelvare, da deltagerne mangler et sted, hvor de kan dyrke deres sport og interesse for biler i fred for politiet. Senest er det kommet på tale, at man kan kigge på en løsning i Køge.

Til streetrace-arrangementerne er det muligt at dyrke sin hobby for biler og fart fuldt ud, da færdselsloven midlertidigt er trådt ud af kraft. Det betyder at kørerne ikke risikerer at få bøder, miste kørekortet eller deres bil. De lovlige arrangementer har stor opbakning, og det sker ret ofte, at kørerbilletterne er udsolgte før
arrangementet starter.

Racedays.dk har i år fået tilladelse til at afholde tre arrangementer, så endnu flere
kan dyrke deres sport og hobby.

De resterende to arrangementer kommer til at foregå 24. august og 14. september på Kystholmen i tidsrummet 14-20, hvor der bliver dystet på en 201 meter lang strækning, med efterfølgende 300 meter til
nedbremsning.

Formålet med streetrace arrangementerne er først og fremmest at fremme sikkerheden for kørerne og for tilskuerne. Eksempelvis stiller Racedays.dk krav om, at kørerne altid har styrthjelm på når der køres. Tilskuerne er afskærmet ved hjælp af betonklodser.

Men alligevel kommer tilskuerne helt tæt på bilerne – ligesom til de ulovlige gaderæs.

Kilde
Racedays.dk
Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close

Adblocker opdaget!

Vi lever af at vise reklamer. Venligst deaktivér din Adblocker for at tilgå websitet.