Her er den nye BMW 1-Serie

Tredje generation er på vej, med træk på forhjulene

Siden BMW 1-Serien kom på markedet tilbage i 2004, har der været solgt masser af eksemplarer på verdensplan og i Danmark. Knap 12.000 biler er solgt, og nu er tredje generation på vej ind på det danske marked.

Motorvarianter

Blandt de forskellige motorer til den nye BMW 1-Serie, kan der vælges mellem to benzinmotorer og tre med diesel.

Øverst er en BMW 1-Serie 118i med 140 hestekræfter. Hvis du vil have fuld valuta for pengene, så kan der også købes en M135i xDrive, som yder 306 hestekræfter. Disse to varianter er benzin-udgaverne.

På dieselsiden kan du vælge en BMW 1-Serie 116d med 116 hestekræfter, en BMW 1-Serie 118d med 150 hestekræfter eller den større BMW 1-Serie 120d xDrive med 190 hestekræfter.

Flagskibet er BMW M135i xDrive varianten, som indeholder en firecylindrede motor. Modellen har også et nyudviklet mekanisk differentiale, samt Launch Control. Og som standard, får du M-Sportsstyring, og M-Sportsbremser med i prisen.

Nu får den træk på forhjulene

Når den tredje generation af BMW 1-Serie lander på markedet, kan den fås med enten forhjulstræk eller firehjulstræk. Træk på alle fire hjul er standard i BMW 1-Serie 120d xDrive og BMW M135i xDrive – og det er nok til stor gene for mange BMW entusiaster, der som udgangspunkt nok elsker BMW for deres baghjulstræk.

Den nye BMW 1-Serie er vokset i størrelse, og byder derfor på mere plads i kabinen end forgængeren. Det kan især mærkes på benpladsen på bagsædet.

Knæpladsen, som det så populært hedder, er vokset med 33 mm. Albuepladsen er forøget med 13 mm, mens albuepladsen foran er vokset med hele 42 mm.

I alt er bilen kommet op på en længde af 4.319 mm. Og det er faktisk fem mm kortere end forgængeren. Til gengæld er den vokset 34 mm i bredden (1.799 mm i alt nu), og højden er forøget med 13 mm. Akselafstanden mellem hjulene er gjort 20 mm kortere, og er nu på 2.670 mm.

I bagagerummet finder du nu 380 liter, som er 20 liter mere end forgængeren. Og lægger du bagsædet ned, kommer kapaciteten op på 1.200 liter.

Udstyr som de store modeller

Hvis du vil give din BMW 1-Serie lidt ekstra kant, så kan du give den en række ekstraudstyr, som ikke førhen har været tilbudt.

For første gang kan bilen bestilles med panorama glastag, elektrisk bagklap, BMW Head-Up Display samt BMW Gesture Control. Udstyr som du kender fra de større modeller.

Derudover kommer den nye BMW i fire forskellige udstyrsniveauer, kaldet ‘Lines’: ‘Advantage’, ‘Sport Line’, ‘Luxury Line’ og ‘M Sport’.

Som standard byder sikkerhedsudstyret på fodgængeradvarsel med ‘City Braking-funktion’, ‘Lane Departure Warning’ med aktiv ‘Lane return’. Som ekstraudstyr kan du tilvælge aktiv fartpilot og ‘Driving Assistant’. Dertil fås modellen også med ‘Reserving Assistant’, der ellers kun har været tilbudt de større modeller.

Premieren finder sted i Frankfurt

Når den nye BMW 1-Serie får sin premiere, er det på dette års IAA i Frankfurt. Det finder sted i september.

Vi kender desværre ikke de danske priser endnu.

Kilde
BMW Danmark
Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker