Hastighedskontroller i denne uge

Politiet gennemfører landsdækkende hastighedskontroller i denne uge

Andre trafikanter bliver utrygge, mens for høj fart samtidig øger risikoen for en ulykke markant – derfor gennemfører politiet i denne uge hastighedskontroller flere steder i hele landet, i denne uge.

Fra mandag den 30. september til søndag den 6. oktober 2019, bliver der lavet en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser. Alene en lille fartforøgelse giver øget bremselængder, som kan få fatale følger for de involverede.

I 62% af alle de dødsulykker der sker i trafikken, er høj fart den væsentligste rolle for ulykken. Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter fortæller om baggrunden for kampagnen:

”Hvert år bliver politiet kaldt ud til utallige trafikulykker, der kunne have været undgået, hvis trafikanterne havde overholdt fartgrænserne. Trafikulykker, der i nogle tilfælde får en tragisk udgang og i andre tilfælde mærkes de implicerede for livet. Derfor er hastighed et meget vigtigt indsatsområde, og vi prioriterer fartkontrol på vejene for at redde liv og skabe tryghed for dem, der færdes i trafikken”

Derfor sættes der ind mod hastighedsovertrædelser

Når man kigger på sammenhængen mellem for høj fart og antallet af dræbte og tilskadekomne, er der en klar sammenhæng. Derudover vurderes for høj hastighed at være den hyppigste årsag til, at færdselsulykker med alvorlige tilfælde af tilskadekomne og dødsfald forekommer.

I perioden fra 2012 til 2017, omkom hele 416 personer i en trafikulykke hvor mindst den ene part kørte for stærkt. I 72% af disse tilfælde, var farten årsagen til at ulykken opstod. I de sidste 28% var farten ligeledes årsagen til, at ulykken fik dødelig udgang, fortæller Rådet for Sikker Trafik.

De fleste dødsulykker sker på landevejene

Hvis du blot øger din hastighed fra det gældende hastighedskrav til 80 km/t, så kører din bil cirka 33 meter før du reagerer og først efter ca 64 meter holder du stille. Øger du hastigheden til 95 km/t, så skal der ekstra 19 meter til, før at du holder stille med maksimal nedbremsning af dit køretøj.

Rammer to biler hinanden med 80 km/t, vil der i 30% af tilfældene være en dødelig udgang. Og øger du hastigheden med blot 10 km/t mere til 90 km/t, så er risikoen fordoblet, altså 60% større chance for dødelig udgang.

Rammer du en fodgænger med 80 km/t, vil der være en fatal udgang i 60% af tilfældene. Det stiger til hele 80% ved blot 90 km/t!

De fleste dødsulykker sker på landevejene, hvor der ofte er meget dårlige udsigtsforhold og ikke lige så godt greb i vejen. 62% af alle dødsulykkerne på disse veje sker med hastighedsovertrædelser, på mindre end 20 km/t over det tilladte mens 38% af dødsulykkerne sker med en overtrædelse på mere end 20 km/t.

Vejarbejdsområder får særlig kampagne

Der køres i øjeblikket også en kampagne og fokus på at nedsætte hastigheden ved vejarbejder, da der i øjeblikket sker en ulykke i disse områder, hver anden dag. Og det mærker vejarbejderne specielt meget mærke til, når de står få meter fra hvor bilerne kommer susende. I områder ved hastighedsnedsættelser på f.eks 50 km/t, giver det et stort sus i arbejderne, når bilerne kommer forbi. Øges denne hastighed yderligere, er lufttrykket langt større for medarbejderne.

Flere gange går det ud over maskiner og værktøj, men også personer bliver ramt. De sidste fem år er der sket mellem 208 – 263 ulykker om året ved vejarbejder herhjemme. Når ulykkerne sker, er det oftest fordi at bilisterne er uopmærksomme.

Denne kampagne er fra Vejdirektoratets, og hedder “Stil skarpt – Vejarbejde kræver fokus”.

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker