Guide 2020: Her er to billige og effektive bilvaske i København

Hvis du leder efter en billig og effektiv bilvask i København, har vi lavet denne guide til dig, som giver bud på gode bilvaske, så du er hurtigt videre.

Guide 2020: Her gemmer to billige og effektive bilvaske sig i København

Forord: Der findes naturligvis masser af holdninger til brug af vaskehaller og artikler som fortæller forskellige ting, men i denne artikel tager vi udgangspunkt i, at du har brug for en billig og effektiv bilvask netop nu.

Hvis du er en af dem som skal bruge en billig og effektiv bilvask nu og her og du befinder dig i København, så kan vi afslører hvor der befinder sig to bilvaske, som både er billige og effektive.

Mange bilejere vasker deres bil flere gange om ugen, enten hjemme i indkørslen med manuel håndkraft eller ved et firma som yder bilvask som service til en højere pris eller som os i dette tilfælde, i en af landets mange bilvaske.

De typiske priser i en vaskehal starter fra 49,- eller 69,- for en basisvask. Her får du typisk blot en lille forvask, nogle gange med skum, en kort højtrykspuling og en tørring. Der kan være stor forskel på de forskellige bilvaske, og derfor kan du opleve forskellige resultater, når du har kørt din bil ind i den store bilvask.

Men vi har efterhånden et par års erfaring med netop to bestemte bilvaske i København, som viser sig at være både billige og effektive, og nu afslører vi, hvor de befinder sig og hvad de koster.

Basisvasken når det skal gå stærkt

Tæt på Fisketorvet i København, findes en benzinstation med navnet ‘Bonus’. Her kan du tanke din bil og i deres kiosk kan du købe flere søde sager, eller lidt mad til turen. Der er også tilknyttet en lille grillbar og en lille spillehal, hvis man er til den slags.

Ved siden af kiosken, findes bilvasken. Den har for nyligt (2020) fået installeret en ny vasker fra UnoX, som har gjort resultatet bedre end tidligere – særligt tørringen. Her kan du købe en basisvask for blot 39,-, altså 10 kroner mindre end mange andre steder.

I deres basisvask hos Bonus tankstationen, er der inkluderet ‘Skumforvask’, ‘Børstevask’ og ‘Tørring’. Alt sammen altså for blot 39 kroner. På deres ‘Vaskemenu’ er der sat et rødt tilbudsklistermærke på, som har siddet der længe. Men bare rolig, prisen er heldigvis stadigvæk så lav.

Ønsker du mere end de få ting du får med i basisvasken, så tilbyder vaskehallen naturligvis også to andre programmer, som giver dig endnu flere ting med i købet. Priserne er henholdsvis 79,- og 119,- for den helt store luksuspakke. Vi er dog ganske tilfredse med den helt billige til 39,-, når bilen bare skal dufte og være ren og det skal gå stærkt.

Bilvasken befinder sig i nærheden af Fisketorvet i København, og den nøjagtige adresse findes på Vasbygade 22, 2450 København. (Klik på linket og få adressen direkte ind i din Google Maps). Bonus er i øvrigt en del af UnoX koncernen.

I galleriet herunder kan du se billeder fra vores testvask, som viser resultatet af den billigste vask før og efter. Bilvasken er udført hos Bonus Automat på Vasbygade 22 i København.

Artiklen fortsætter under galleriet

Den helt dyre bilvask kan også være billig og er inkl. kaffe

Hvis du gerne vil forkæle din bil en hel del ekstra samt få en gratis Starbucks kaffe med i købet, så er der også muligheder for det. Og du behøver ikke nødvendigvis at blive ruineret af den årsag.

Med kort afstand fra den før omtalte bilvask hos Bonus, findes nemlig en Q8 benzinstation. Den findes på adressen Nyropsgade 42, 1602 København. (Klik på linket og åben adressen direkte i din Google Maps).

Mange kender dette område fordi at blandt andet Bremen Teater også har adresse herinde, hvor f.eks mange af landets store komikere holder shows. Men de fleste personer er måske ikke klar over, at der til Q8 benzinstationen på gadeniveauet findes en bilvask under jorden, som faktisk er ret effektiv.

Under jorden inde i midten af Nyropsgade, findes nemlig to niveauer af parkeringskældre. De bliver primært brugt til gæster til hotellerne i nærområdet og til opbevaring af en masse udlejningsbiler, men der er også installeret en bilvask.

Hvis du ankommer til denne bilvask mandag til torsdag i tidsrummet efter klokken 18:00, så er der halv pris på deres bilvaske. Og det betyder, at du kan få den helt store bilvask til blot 99,- kroner! Indholdet i programmet i den helt store vask, ‘Årstidens Superpolering’ er ret omfattende, og indeholder blandt andet dobbelt op af de fleste ting.

En af fordelene ved at benytte netop dénne vaskehal er, at dens lokation under jorden giver dig mulighed for at kunne stå og tørre din bil af efter endt bilvask, i varme og lune omgivelser. Der er nemlig masser af plads til at sætte bilen, hvis der er optaget i den tilhørende pusleplads.

På puslepladsen kan du blandt andet også benytte støvsugere og komme af med dit skrald, i de opsatte skraldespande.

Flere fordele ved at bruge netop denne bilvask

En anden super fed fordel ved at bruge denne bilvask er, at du som standard hos Q8-benzinstationerne kan få lov at låne et sæt rengøringsprodukter gratis, som blandt andet indeholder ruderens, fælgrens og insektfjerner mm. Og lige netop deres fælgrens har vi erfaringer med, kan være ganske effektiv på dine alufælge.

Det kan godt anbefales at benytte den ved at sprøjte det på dine alufælge hele vejen rundt, og derefter bruge en børste til at tage det værste snavs. Deres insektrens er også ret god, til at fjerne fluer og andre små insekter som typisk sidder på din front og sidespejle.

Vaskeprogrammet er derudover tilpasset årstiden, så du f.eks om sommeren har ekstra fælgrens. Og lige netop denne bilvask ser ud som om, at den er mere effektiv hvad angår fælgrens end andre vi har prøvet rundt om i byen. Det hjælper naturligvis på arbejdet, hvis du i forvejen har brugt det før omtalte fælgrens og en børste.

Ved køb af netop denne vask vil du med stor sandsynlighed opleve en meget ren bil, som holder længe. Vores erfaringer med kørsel rundt i København på daglig basis har vist, at renligheden holder i omkring 2-3 uger før det er tid til at vaske igen. Det er naturligvis forskelligt alt efter dit kørselsbehov og hvor du befinder dig.

I galleriet herunder kan du se billeder af Q8-bilvasken i Nyropsgade, og hvordan du finder vej ned under jorden til den.

Artiklen fortsætter under galleriet

Hvad er dine erfaringer? Lad os høre dem!

Kunne du finde på at bruge en vaskehal til din bil, eller foretrækker du at vaske i hånden? Kender du også til netop disse to bilvaske i København og har du ligeledes gode erfaringer med dem? Eller kender du nogle andre gode steder at vaske bil?

Lad os høre dine bedste tips og tricks og del dit kendskab til andre bilvaske, eller dine erfaringer hvis du også har benyttet netop disse to omtalte bilvaske. Brug gerne kommentarfeltet herunder i artiklen, og del gerne artiklen til personer du mener, bør vaske deres bil!

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button

ADBLOCKER OPDAGET

Pro-Street.dk er drevet af 100% frivillige kræfter, og vi lever af reklamer. Derfor har vi sat en AdBlocker på, for at kunne vise reklamer til dig, så vi kan have en indtjening. Det håber vi giver mening, for dig, så du fortsat kan komme forbi vores website, og få dit fix af bilnyheder!