Elektriske biler, er en del af fremtiden. Det ved vi alle, det er ikke til at komme uden om.

I Affalterbach hos Mercedes-AMG chefen, er det blevet annonceret at hver eneste model fra 2021 vil være elektrisk på den ene eller den anden måde. Men det er måske slet ikke så anderledes fra hvad vi kender det allerede, for der er faktisk allerede hybrid modeller i programmet – tag bare alle 53-modellerne eller den lynhurtige Mercedes-AMG Project One.

Og der er mere på vej. Den nyligt lancerede Mercedes-Benz GLS 580, får en AMG motor med twin-turbo på 4,0-liter og V8, men samtidig en 48-volts elektrisk motor. Og den slags vil vi se mere af i fremtiden.

Moers fortæller til Road and Track, at der fra 2021 ikke er nogen vej tilbage til de konventionelle motorer vi kender i dag.

Fra begyndelsen af 2021 vil der ikke blive lanceret nye biler uden et elektrisk setup. Vi rykker hurtigt i den retning allerede

805 hestekræfter kan blive en realitet

Hos AMG går man og leger lidt med tankerne om, at bringe hybrid setup’et fra konceptbilen af Mercedes-AMG GT Concept fra 2017 ud på vejene. Og hvis det sker, så kan det altså resultere i en ydelse på 805 hestekræfter – og er det så dårligt igen?

Så meget power kunne ende med at havne i den fire-dørs Coupé, AMG GT 63 S, for at give Porsche Panamera kamp til stregen.

Vi ved jo alle at den eftertragtede V12 motor fra AMG er på vej helt ud, men de dygtige ingeniører er dog i fuld gang med at udviklet et værdigt alternativ. Og hér fortæller Moers, at fremtiden kunne være en V8-motor med en elektrisk motor, som sammen kunne bære æren videre under 65-modelbetegnelserne.

Men der er dog lidt tid endnu, hvis du ønsker dig en AMG-bil helt uden elektriske motorer. For den nye A45 har en 2,0-liters turboladet benzin motor med 420 hestekræfter – uden el. Og snart kommer der andre 45-modeller, som A-Klasse Sedan, CLA, GLA og måske en GLB 45.