Fordele og ulemper ved privat bilhandel – det skal huske

Der er både fordele og ulemper ved at købe en bil hos en privat person

Som regel indebærer aftalen, at den nye ejer køber bilen, som den står og uden nogen former for reklamationsret. Det er dog som regel meget billigere, og der kan være mange penge at spare ved at købe en bil hos en privat sælger. I denne artikel gennemgår vi fordele og ulemper ved privat bilhandel – vi ser på faldgruber og giver tips og tricks til, hvordan man kommer bedst fra at købe bil hos en privat.

Fordelene: pris, brugtbiltest og fuld kontrol over handlen

Vi lægger ud med at snakke om, hvilke fordele der er ved at købe en bil privat. Den måske største fordel er nemlig, at prisen kan forhandles. Mange bilforhandlere ved godt, hvad de skal have for deres bil, men sådan er det ikke med private sælgere.

Her kan du være heldig at spare rigtig mange penge. For prisen på brugte biler kan som udgangspunkt altid forhandles. Det er dog svær disciplin at forhandle, og det kan være meget individuelt, hvor mange penge du ville kunne spare på den samlede pris for bilen.

Det er også muligt at prøvekøre bilen på længere ture ved privathandlen, og generelt er der meget mere fleksibilitet ved den private bilhandel frem for ved forhandleren. Man er på mange måder mere i kontrol over handlen, når man vælger at købe en bil hos en privat sælger.

Ydermere bør man få foretaget en brugtbiltest for at undersøge driftsikkerheden af bilen. Det ville i mange tilfælde kunne spare mange tusind kroner, hvis man opdager en alvorlig fejl på den brugte bil.

Til sidst bør man væbne sig med en lidt mere kritisk sans, når man handler privat. Det er vigtigt, at man på forhånd laver sin research af bilen, så man sikre sig, at der ikke er restgæld, alvorlige skader eller noget tredje i vejen med bilen.

Slå nummerpladen op på tinglysningen og find ud af, om der er restgæld på bilen. Tjek eventuelt også Trafikstyrelsen tidligere synsrapporter på bilen, så du kan se, hvad den har oplevet indtil nu.

Ulemperne: Ingen reklamationsret, restgæld, usikkerhed

Der er dog også en række ulemper, som medfølger købet af en bil hos en privat sælger. For når man køber en bil privat, er man nemlig ikke dækket af alle de forbrugerrettigheder, der er gældende i den danske købelov.

Det vil sige, at den bil man ender med at købe, er uden nogen former for reklamationsret eller fortrydelsesret. Det kan altså ikke lade sig gøre at fortryde sit køb af bilen en uge efter, hvis man er utilfreds med den man har købt.

Ved privat bilhandel handler man som regel udfra princippet om “købt som beset”. En anden ulempe ved at handle privat er, at sælger kan fuske med kilometertælleren. Det kan lade sig gøre at snyde med antal kørte kilometer, og derfor bør man altid tjekke tidligere synsrapporter, og derefter sammenligne dem med bilens nuværende tilstand.

Er det realistisk, at med bilens alder og stand, at den kun har kørt et x antal kilometer. Hvis man er i tvivl, så bør man finde sig en ny bil. En anden parameter, hvor man bør skynde sig væk er, hvis der er restgæld i bilen. Det kan der nemlig sagtens være, når man køber en bil hos en privat sælger.

Hvis man køber en bil med restgæld, kommer man til at overtage de resterende penge, der skyldes på bilen. Det er super irriterende, og man bør derfor altid tjekke op på, om der er restgæld i bilen.

Andre ting du bør huske

Når du handler privat, er der faktisk en del ting du skal huske. For det som bilforhandleren i mange tilfælde klarer i forbindelse med et køb, er her et fælles ansvar mellem køber og sælger.

Derfor kommer her en liste over, hvilke ting man skal huske ved privat bilhandel:

  • Tjek bilen grundigt for fejl og mangler – gennemgå bilen fra ende til anden
  • Lav research – tjek for restgæld, modelfejl, kilometertal mm.
  • Lave slutseddel, når handlen er gennemført, så man sikre at købsaftalen er forstået
  • Omregistrere bilen, står den står i købers navn senest 3 uger efter køb

Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker