Er dette den næste Skoda Octavia?

Forud for sin debut, kunne den kortvarigt ses på en online konfigurator

Et billede i meget lav opløsning er landet på nettet, af noget der kunne tyde på at være den næste Skoda Octavia.

Billedet stammer eftersigende fra Skodas’ egen online konfigurator, som i led af noget hype for den nye model, ved en fejl blev aktiveret online for en kort periode. Her nåede en ukendt person at gemme billedet, af hvad vi formoder er den næste Skoda Octavia generation.

Den næste Octavia har sin premiere den 11. november, og hvis billedet afslører bilens design, så er der ikke mange overraskelser at komme efter.

Fronten har fået meget kritik fra den tidligere generation, fordi at bilens forlygter blev splittet op i to. Derfor er der rigtig mange som er glade for at se, at man nu er gået tilbage til ikke at opdele dem i to. Designmæssigt har den fået adopteret en masse linjer fra Skoda Scala,  blandet med formen fra den tidligere generation af Octavia samt  et strejf af faceliftet fra den store Skoda Superb.

Motor1 har undersøgt Skodas’ online konfigurator, og lagt mærke til, at man ikke længere kan vælge Skoda Octavia Liftback/Sportback, men nu kun kan vælge bilen som stationcar. Dette kunne godt tyde på, at man fra Skodas’ side har lavet en fejl, da man skulle uploade den nye model og i alt hast tage den væk igen, fordi den blev afsløret ved en fejl via dette billede i lav opløsning.

Af andre ting på bilen, kan man se at den får de velkendte 18″-tommer ‘Vega’ alufælge, som vi også kender fra andre Skoda modeller inklusiv Skoda Fabia. Bilens chassi ser ud til at være mindre fladt end den nuværende generation, mens at sidespejlene ser ud til at være ret identiske med dem vi kender. Der kan dog være små ændringer ved spejlene, som vi ikke umiddelbart kan se, ud fra billedet.

Bilens design bagpå er ikke afsløret endnu, andet end via de skitser vi har vedhæftet i galleriet. Men ud fra dem kan man forvente at bilen får lidt slankere baglygter i et “Scala design”, samt Octavia som bogstaver, hen over bagklappen i stedet for et Skoda logo.

Hvad angår bilens kabine, så har tidligere spionbilleder afsløret masser af prototyper, som alle har digital instrumentering. Derfor gættes der på, at den helt kedelige standard model, måske ikke engang får analog ure længere. Derudover har kabinen budt på en stor tablet lignende infotainment i midten, samt færre knapper til at styre bilens indstillinger.

Så snart at søsterbilen, Volkswagen Golf, får sin premiere her på torsdag, så forventes der at komme informationer ud omkring Octavias motorprogram og gearkasser.

Via
AutoRevue.cz
Kilde
Motor1.com
Vis mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
Close
Close

Adblock Detected

Please consider supporting us by disabling your ad blocker